Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/05-10   -   Pressemeddelelse

Stor kinesisk investering i Danmark vil skabe op mod 150 nye job

- Én af verdens førende virksomheder inden for genforskning - BGI fra Beijing - offentliggør i dag plan om etablering af europæisk hovedsæde i København under "Denmark-China Economic & Trade Cooperation Forum"

Når over 100 kinesiske erhvervsfolk, Kinas handelsminister og tyve af hans højest rangerende embedsmænd i eftermiddag giver hånd til tilsvarende danske em-bedsmænd fra Udenrigsministeriet, herunder udenrigsminister Lene Espersen, bliver det intet mindre end et historisk øjeblik for dansk erhvervsliv. Det dansk-kinesiske forum får deltagelse af den største og mest betydningsfulde kinesiske handelsdelegation, der nogensinde har sat fod på dansk grund.

Centralt i rækken af begivenheder under dagens handels- og investeringsforum står den kinesiske genforskningsgigant BGI's underskrivelse af en aftale, der indebærer etableringen af europæisk hovedsæde i København. I løbet af sit første år agter BGI at investere 10 mio. dollars i Danmark og at ansætte mellem 20 og 50 mennesker. Næste skridt bliver etableringen af en platform til se-kventering af dna og hermed yderligere 50-100 ansættelser. "Invest in Denmark", som er Uden-rigsministeriets organ til fremme af investeringer i Danmark, har spillet en aktiv rolle i BGI´s valg af Danmark som hovedsæde for deres europæiske aktiviteter.

Professor Songgang Li fra BGI udtaler:
"Vi bliver i stigende grad internationalt orienterede. Vi var det eneste ikke-vestlige firma, som bidrog til Genomprojektet, altså kortlægningen af den menneskelige arvemasse, og i dag leder vi, blandt talrige andre projekter, et internationalt samarbejde om at sekventere 1.000 planter og dyr, der vil være af økonomisk og videnskabelig betydning. Vi leder derfor hele tiden efter nye samarbejdspartnere og investeringsmuligheder rundt om i verden, og det stærke, stadig voksende forskningsmiljø i Danmark har tiltrukket vores opmærksomhed. Vi ser nogle interessante perspek-tiver, og jeg er sikker på, vi har handlet klogt ved at vælge Danmark som vores europæiske base."

BGI-satsningen udgør den største kinesiske biotech-investering i Danmark nogensinde. Hos MAQS Law Firm, der har faciliteret aftalens indgåelse mellem BGI og de danske myndigheder, har man i Chinese Desk afdelingen noteret sig en væsentlig stigning i kinesiske aktørers opmærk-somhed mod Danmark.

Philip Graff, adm. dir. og partner i MAQS Law Firm udtaler:
"Som juridiske rådgivere ser vi stadig flere tegn på, at kinesiske virksomheder viser interesse for Danmark. Jeg tror, dette er en tendens, flere danske virksomheder burde forsøge at drage fordel af, f.eks. ved at være på udkig efter potentielle strategiske partnere fra Kina."

Hovedarrangøren af det dansk-kinesiske forum i dag er Danmarks Eksportråd, som hører under Udenrigsministeriet. Ole Frijs-Madsen, som leder Invest in Denmark, en del af Eksportrådet, me-ner, at BGI's satsning tilfører den allerede stærke klynge af biotech-virksomheder i Danmark vær-difulde perspektiver. "Men udbyttet bliver gensidigt", tilføjer han:

"Glem ikke, at koncentrationen af aktører inden for biotech her på Sjælland huser over 130 virk-somheder og flere end 270 udbydere af biotech-serviceydelser. Der er 25.000 ansatte i denne industri. I 2008 konkluderede Ernst & Young, at Danmark fremviser Europas største vækst, hvad angår perspektiver for udvikling af nye medicinske præparater. Dét er selvfølgelig resultatet af en vedvarende indsats: vi har en mere end 100-årig tradition for at etablere medicinalvirksomheder og foretage kliniske forsøg. Og vi har mere end ti års erfaring med at etablere bioteknologiske virksomheder."

Om BGI:
BGI (tidl. Beijing Genomics Institute) blev stiftet i Beijing i 1999 og er siden da blevet én af verdens førende centre inden for genforskning og sekventering. BGI har et stort antal vellykkede projekter bag sig. Blandt disse er sekventering af 1% af den menneskelige arvemasse til "the International Human Genome Project", lige så vel som at bidrage med 10% til "the International Human Hap-Map Project", hvor BGI forsker i at bekæmpe SARS, og BGI er også en vigtig spiller i "the Sino-British Chicken Genome Project", og fuldstændig sekventering af risgenomet, silkeormsgenomet, og for nylig det første asiatiske diploid genom. Samtidig med disse projekter har BGI etableret sin egen tekniske platform, der er baseret på genomsekventering i stor målestok, effektiv bioinforma-tionsanalyser, og innovative genetiske sundhedsinitiativer. Disse resultater har bidraget kraftigt til udviklingen af genforskning i både Kina og i resten af verden og har sat BGI på verdenskortet som en forskningsinstitution i verdensklasse. Læs mere på www.genomics.cn

Om MAQS Law Firm:
MAQS Law Firm er et internationalt advokatfirma med specialer indenfor samtlige erhvervsretlige områder. Som resultat af en fusion mellem svenske Magnusson Wahlin og danske Qvist Stan-brook er MAQS Law Firm en virksomhed med en stærk position i Østersø-området. Kontoret i København beskæftiger ca. 100 medarbejdere, heraf 45 jurister. Samlet har MAQS Law Firm ca. 300 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Stockholm, Göteborg, Malmø - og i Tallinn, Riga, Vilnius og Warszawa. Læs mere på www.maqs.com

Om Invest in Denmark, Udenrigsministeriet:
Invest in Denmark hjælper udenlandske selskaber, med etablering i Danmark. Baseret på en aktiv, koncentreret tilstedeværelse i Nordamerika, Asien og Europa, giver Invest in Denmark udenlandske selskaber og potentielle investorer en detaljeret indsigt og professionel rådgivning i forbindelse med kortlægning af de forretningsmuligheder, som Danmark tilbyder. Uanset om man overvejer en flytning, konsolidering, opsætning af nye produktionsfaciliteter, eller man er på udkig efter nye udviklingspartnere, eller andre strategiske forretningsløsninger i Europa, er Invest in Denmark et godt sted at starte. Læs mere på www.investindk.com

For yderligere information, kontakt:
Ole Frijs Madsen, Direktør Invest in Denmark, Udenrigsministeriet
Telefon: 33 92 05 00
Mobil: 33 92 02 09

Philip Graff, Adm. Direktør og Partner MAQS Law Firm
Telefon: 77 40 11 38
Mobil: 21 77 66 96

Relevant information

http://www.maqs.com


Pressekontakt


Firma

MAQS Law Firm
Pilestræde 58
1112 København K, Danmark

  33124522
  40740876

http://www.maqs.com

Modtag nyheder fra MAQS Law Firm på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater