Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/06-10   -   Pressemeddelelse

Nye regler for typosquatting af domænenavne kan spare dansk erhvervsliv for et to-cifret million beløb

- Danske virksomheder taber omsætning og bruger store summer på retssager grundet domæne snyltere. Nye regler på området vil afbøde dette.

Med virkning fra 1. juli introduceres nye regler, hvorved registranter - typisk varemærkeindehavere - permanent kan blokere typosquattede .dk domænenavne. Så snart navnene er fundet typosquattede, blokeres de og fjernes permanent fra listen af registrerbare domænenavne. Derved spares varemærkeindehaveren for tabt omsætning, unødige omkostninger og ikke mindst en masse besvær, og slipper for fremadrettet at skulle rejse suspensionssager eller foretage defensive registreringer af de typosquattede navne.

Ifølge en rapport udarbejdet af STOP-tps vil dette spare dansk erhvervsliv for et to-cifret million beløb. Indtil videre er der rejst over 2.000 sager hos DK Hostmaster, men man formoder, der totalt set er over 20.000 tilfælde af typosquatting, svarende til 2% af alle danske .dk domænenavne.

Advokat og Partner i MAQS Law Firm, Peter Gustav Olson udtaler: "Dette er banebrydende og historisk. Vi har ført en lang række sager for bla. Google, hvor typosquattere har udnyttet stavefejl til at misbruge klienternes varemærke. Med de nye regler kan rigtig mange virksomheder langt om længe slippe for denne endeløse jagt mod domæne piraterne."

Danmark har siden 2005 haft regler til at suspendere og slette typosquattede domænenavne. Til gengæld har en permanent blokering ikke været mulig. Erfaringen har derfor vist, at suspenderede domænenavne ofte blev genregistreret af typosquattere - i visse tilfælde op til flere gange - og varemærkeindehaver kunne dermed begynde forfra med yderligere retssager og omkostninger til følge.

For at komme det problem til livs, indfører DK Hostmaster de nye regler med virkning fra 1. juli. Reglerne indebærer, at krænkende domænenavne kan suspenderes, blokeres og fjernes for evig tid.

Typosquatting:
Typosquatting er en afart af domæne pirateri og opstår, når tredjepart udnytter internetbrugerens stave/tastefejl ved indtastning af en varemærkeindehavers domænenavn. F.eks hvis en internet-bruger vil tilgå tastefejl.dk, og ved et uheld kommer til at skrive tatsefejl.dk eller tastefelj.dk i brow-seren. Dette udnytter typosquatteren til at registre de to sidstnævnte domænenavne, og på den måde bliver internetbrugeren ledt til typosquatterens hjemmeside.

Der kan være flere formål med typosquatting. Dels kan typosquatteren tjene penge på annonce-ring på den "falske" hjemmeside - men værre endnu - kan vedkommende udstille varemærkeinde-haveren af den originale hjemmeside i et negativt lys. Typosquatteren kan også udbyde en tilsva-rende service som varemærkeindehaveren og så "stjæle" kunderne, der ikke aner uråd.

Om MAQS Law Firm:
MAQS Law Firm er et internationalt og dynamisk advokatfirma med specialer indenfor samtlige erhvervsretlige områder. Kontoret i København beskæftiger ca. 100 medarbejdere, heraf 45 juri-ster. Samlet har MAQS Law Firm ca. 300 medarbejdere fordelt på 8 kontorer i København, Stock-holm, Göteborg, Malmø - og i Tallinn, Riga, Vilnius og Warszawa. Læs mere på www.maqs.com

Relevant information

http://www.maqs.com


Pressekontakt


Firma

MAQS Law Firm
Pilestræde 58
1112 København K, Danmark

  33124522
  40740876

http://www.maqs.com

Modtag nyheder fra MAQS Law Firm på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater