25/05-11
-
Pressemeddelelse
Bethsy Holk tilbage hos MarcoPolo
Bethsy Holk, 80 år er tilbage hos MarcoPolo! Rejsebureauet hun selv var med til at etablere for snart 30 år siden.
Hun er en legende i rejsebranchen og blev bogstaveligt talt født med rejser i blodet. Hendes farfar var opdagelsesrejsende, og den eneste hvide ud af 32, der sammen med Henry M. Stanley overlevede, da de gennemrejste Congo, og grundlagde Leopoldville.
Hendes egen rejse startede, da hun som 17-årig drog med damper til New York, og den er ikke slut endnu. Efter utallige ekspeditioner over hele verden, børnefødsler i bushen i Mozambique og utallige specialrejsearrangementer for oplevelseslystne danskere, er hun nu tilbage i det bureau, som hun selv startede og senere forlod i 2004.
Vi er både meget stolte over og glade for at Bethsy har valgt at komme tilbage til MarcoPolo siger Henrik Elmholdt, adm. direktør i MyPlanet Int., som MarcoPolo i dag er en del af.
Alle siger, at verden har forandret sig. Det har den også, men principperne for rejseoplevelser er de samme - det er bare salgs- og kommunikationsplatformene, der er moderniseret. Nysgerrige mennesker ønsker stadig at rejse ud og opleve verden og de stiller krav til deres oplevelser. Til at opfylde disse ønsker, kan jeg ikke komme i tanke om nogen bedre end Bethsy, fortsætter han, og vi vil inden længe have "Bethsy´s Bedste Rejser" på hjemmesiden. Vi tror på passionen for rejseoplevelser og her er det mennesker og viden, der er afgørende.
Bethsy Holk starter i MarcoPolo d. 01. juni, og træffes på telefon nr. 7012 0303.
MarcoPolo blev etableret af 1982 af bl.a. Bethsy Holk, og fokus for MarcoPolo rejser har altid været kvalitet, eventyr og store oplevelser. MarcoPolo er i dag en del af MyPlanet Int., der også tæller MyPlanet, MyPlanet Sport, Travel Sense og More Sense. MyPlanet Int. er ejet af TUI Travel Plc.
Relevant information
http://www.marcopolo.dk/