Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/10-11   -   Pressemeddelelse

Efterårsferieaktiviteter på Marstal Søfartsmuseum

Byg selv dit skib - er efterhånden blevet en tradition og tilløbstykke for børn med ledsagere i efterårsferien på Marstal Søfartsmuseum.

Byg selv-værftsdirektør Tommy Christensen står som vanligt som rådgivende ingeniør for selvbyggerne (børn indtil 8 år med medbragte forældre, bedsteforældre og andre ledsagere). Skibene kan efterfølgende prøvesejles i bassin. Måske er det klogt at de nybagte skibsredere er iført søtøj.

Desuden bliver der lavet tovværksarbejde og knob og stik, hvor alle aldre kan se på og måske lære at slå et knob eller lave et pælestik under riggermester Anker Hermansens kyndige ledelse.
Skibsbyggeri og tovværkskunst foregår i museumsgården tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10-14.

Hvordan afrenser og ordner man egentlig et maleri? Det kan man se og høre om i museets Carl Rasmussen-rum, hvor malerikonservator Signe Skriver Hedegaard fra konserveringsanstalten ved Øhavsmuseet i Rudkøbing afrenser et Carl Rasmussen-søstykke om tirsdagen og onsdagen kl. 10 - 16 og om torsdagen kl. 10 - 13.

Der er således rig mulighed for at indsuge supplerende oplevelser oven i de mangfoldige indtryk som museumsrundturen beriger efterårsgæsten med på Søfartsmuseet.

Vel mødt!

Relevant information

http://www.marstal-maritime-museum.dk/


Pressekontakt


Firma

Marstal Søfartsmuseum
Prinsensgade 1
5960 Marstal, Danmark

  62 53 23 31
  62 53 31 66

http://www.marmus.dk/

Modtag nyheder fra Marstal Søfartsmuseum på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater