Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/09-12   -   Pressemeddelelse

Dracula i Koncertsalen i Tivoli

Mastodonterne præsenterer en helt ny dansk musical om den største vampyr nogensinde! Musicalen om Grev Dracula har premiere d. 11. oktober i Koncertsalen i Tivoli, hvor der også er hyggelig uhygge, når Tivoli fejrer Halloween med et nyt scary tema.

Steen Lünell debuterer som tekstforfatter og komponist med musicalen om Dracula, og arbejdet med musicalen har strakt sig over de seneste 4 år. Om valget af Dracula siger Steen Lünell: "Historien er fantastisk. Den indeholder alt det, der kræves i en spændende, smuk og underholdende teateroplevelse. Jeg holder meget af, at publikum bliver revet rundt i hele følelsesregistret. Det er stort, flot, grimt, uhyggeligt, nervepirrende og sexet".

Den klassiske roman om Grev Dracula - vampyren over dem alle - blev skrevet i 1897, og musicalen er skrevet frit efter Bram Stokers værk: "Musikken er ny, scenografien er ny, historien er ikke før set eller hørt. Vores forestilling tager udgangspunkt i den oprindelige historie af Bram Stoker, men er også et sammenkog af adskillige forskellige Dracula film og mine idéer", fortæller den debuterende tekstforfatter og komponist, der også instruerer den 100 mand store teatertrup: "Det bliver kæmpe stort. Aldrig før har Mastodonterne haft så store optrin, så hjertegribende teater og så uhyggelige scener. Det er Dracula, og det er ikke for børn".

100 skuespillere på scenen
I Mastodonternes musicalopsætning af Dracula kan der forventes en smuk og episk scenografi, 100 aktører på scenen og omkring 500 kostumer. Publikum kan forvente at blive bragt tilbage i tiden, til både Transsylvanien og England, ved hjælp af den nyeste teknologi indenfor projicering.

Grev Dracula
Musicalen fortæller kærlighedshistorien om en ung prins, der har mistet alt hvad han har kært, og lever i mørket som den onde Grev Dracula. Han har påkaldt sig alle onde magter og finder sin næring ved at drikke blod fra mennesker. Blodet giver ham liv , og gennem 400 år har han levet i smerte, indtil han pludselig finder kærligheden igen. Den unge kvinde Mina har en slående lighed med Draculas gamle kærlighed, som han dengang mistede, og han oplever, at der stadig er et menneske gemt i al hans ondskab.

Halloween i Tivoli
Der er både lagt op til Halloween i Tivoli med hyggelig uhygge med græskarudskæringer, hekseshows for de mindre og meget scary uhygge for de unge over 12 år, når Tivoli tager hul på sæsonen fra den 12. - 28. oktober. I Tivoli kan man opleve hele 19.600 græskar i alle størrelser, herlige hekse, Tivoli-Garden, fugleskræmsler indhyllet i spindelvæv og Danmarks største kæmpegræskar.


Kort om Teatertruppen
Mastodonterne har eksisteret siden 1988, og bestræber sig altid på at levere en uforglemmelig oplevelse til publikum. Mastodonterne opsætter typisk én stor produktion årligt, og har som mål, at variere disse forestillinger, så der skiftevis spilles børneforestillinger og forestillinger for voksne. Flere af produktionerne er opsat i tæt samarbejde med komponisten og sangskriveren Sebastian, der udover at instruere truppens forestillinger, også skrev en helt ny musical - Klokkeren fra Notre Dame - til Mastodonterne. Gennem de seneste år har Mastodonterne opsat blandt andre Disneys Skønheden og Udyret, Den nye Cyrano, Ronja, Pippi, Peter Pan og Les Miserables på så varierede spillesteder som Koncertsalen i Tivoli, Cirkusbygningen, Tap 1 og Slotshaven i Hillerød.

Dracula spillested:
Koncertsalen i Tivoli
Vesterbrogade 3, 1630 København V

Billetsalg:
www.billetnet.dk
Tlf.: 70156565

Dracula spilleperiode:
Onsdag d. 10. oktober kl. 19.30 - Forpremiere
Torsdag d. 11. oktober kl. 19.30 - Premiere
Fredag d. 12. oktober kl. 19.30
Lørdag d. 13. oktober kl. 19.30
Søndag d. 14. oktober kl. 15.00
Søndag d. 14. oktober kl. 19.30
Tirsdag d. 16. oktober kl. 19.30
Onsdag d. 17. oktober kl. 19.30
Torsdag d. 18. oktober kl. 19.30
Fredag d. 19. oktober kl. 19.30
Lørdag d. 20. oktober kl. 19.30
Søndag d. 21. oktober kl. 19.30
Forestillingen indeholder scener der kan virke voldsomme og stødende. Uegnet for børn.

Kontakt:
Steen Lünell, Pressekontakt / Mastodonterne
Telefon: +45 26 74 40 45,
e- mail: lunell@mastopower.dk

Internet:
www.mastodont.dk
www.draculamusical.dk
www.facebook.com/mastomusicals
www.facebook.com/draculamusicalen

Relevant information

http://www.mastodont.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Mastodonterne
Smørkildevej 8
3400 Hillerød, Danmark

  +45 26 74 40 45
  +45 26 74 40 45

http://www.mastodont.dk

Modtag nyheder fra Mastodonterne på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire