14/02-11
-
Pressemeddelelse
Hun sagde ja!Barbie og Ken genopliver deres episke romance
Efter syv år hver for sig er Barbie tilbage i Kens arme;
Fans over hele verden hjælper dem med at fejre den mest romantiske dag på året
Barbie® og Ken® annoncerede i dag, at de igen officielt er et par, efter at de chokerede verden i 2004 med deres uventede beslutning om at gå hver til sit. På den mest romantiske dag på året sagde Barbie endelig "ja" til at blive kæreste med Ken igen.
Kærlighedshistorien om Barbie og Ken er en af tidens største - en historie der byder på gribende brud, trendsættende stil og kærlighed over fem årtier. Som altid er Barbie og Ken et udtryk for, hvad der er oppe i tiden. Deres komplekse romance har derfor de sidste måneder udspillet sig på Facebook og Twitter. Her har Ken med romantisk gestus forsøgt at bevise, at selvom han er lavet af plastik, er hans kærlighed ægte. Tidligt i morges ændrede Barbie officielt sin status på Facebook til "i et forhold" og parret har sammenlagt deres Facebook-sider til én (www.facebook.com/barbie).
"Barbie og Ken er del af en episk kærlighedshistorie, som har stået tidens test," siger Stephanie Cota, Senior Vice President Global Marketing, Girls Brands. "Som den ultimative kæreste vidste Ken lige præcis, hvad der skulle til for at vinde Barbie tilbage. Det ikoniske par er skabt til hinanden, og dette er bare begyndelsen på deres næste kapitel sammen."
Barbie og Ken kærlighedshistorien
Det begyndte i foråret 1961. Ken havde lige gjort sin entre på scenen, og der var med det samme amoriner i luften. Barbie og Ken kom hurtigt i rampelyset som Amerikas fashionable power par og blev synonym med tidløs kærlighed. Igennem årtier har parret afspejlet det bedste (og nogle gange det værste) af popkulturen - iført hver årtis mest trendy mode og frisurer. Deres karriereforløb har samtidig været til stor inspiration for generationer af fans.
I 70'erne ledte parret moden an med Quick Curl Barbie dukken og Superstar Ken dukken, der var kendetegnet ved at repræsentere nogle af årtiets hippeste frisurer. Et andet af parrets genkendelige 70'er-udseender, Sun Lovin Malibu Barbie og Sun Lovin Malibu Ken, gjorde samtidig den solbrune kulør til et modestatement. Igennem 80'erne fortsatte parret med at være trendsættende med deres store hår og prangende stil som Dream Date Barbie og Dream Date Ken. 90'erne stod i skuespillets tegn. Barbie og Ken fokuserede begge på filmkarrieren og medvirkede tilsammen i ti film. Selvom de også kastede sig ud i nye roller som Olympians, piloter og dansere, fortsatte deres forgudelse af hinanden.
Det var ikke før det nye århundrede, at det hele ændrede sig for Ken. På Valentine's Day 2004, efter mere end 43 år sammen, besluttede Hollywoods perfekte par at gå hver til sit. Barbie skabte en verdenssensation, da hun begyndte at date Blaine, en australsk surfer, som charmerede sig sin vej til Barbies hjerte. Som bevis på at ægte kærlighed forbliver i hjertet for altid, gjorde Ken en stor indsats for at få Barbie tilbage i 2006. Han sikrede sig hjælp fra kendis stylisten Phillip Bloch for at imponere Barbie med en "Hollywood makeover". Ken scorede mange point hos Barbie for sin indsats og nye udseende, men de to dukker forblev kun venner.
Efter flere år hvor Ken har holdt sig i baggrunden, besluttede han, at det i 2010 var på tide at træde ind rampelyset igen. Han fandt sin stemme i et anmelderrost selvportræt i Toy Story 3. Samtidig deltog han i et socialt medie-cirkus på Facebook, Twitter og Foursquare og en helt ny digital reality serie, "Genuine Ken™: The Search for the Great American Boyfriend." Med al den hype, nyfunden berømthed og opmærksomhed sikrede han sig, at ét par blå øjne igen var rettet mod ham.
For mere information om deres kærlighedshistorie og verdens reaktion på deres genforening, gå til www.barbieandken.com
BARBIE, KEN og tilknyttede varemærker er ejet af Mattel, Inc. © 2011 Mattel, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.
Relevant information
http://www.mattel.com