Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/03-10   -   Pressemeddelelse

McDonald's rydder op - igen

Skrald hører til i affaldsspanden - ikke på gaden eller i grøftekanten. Men alt for mange danskere er ligeglade og smider affaldet, hvor det passer dem. Derfor støtter McDonald's igen i år Danmarks Naturfredningsforenings affaldskampagne, der kulminerer med den landsdækkende affaldsindsamling den 18. april 2010. Allerede nu har 34.000 tilmeldt sig

Selvom de fleste benytter affaldsspanden, er der stadig nogen, der rammer ved siden af, og så er der dem, der bare bruger naturen som en skraldespand. Det er alt fra tomme dåser til cigaretskod og indimellem også emballage fra McDonald's. Uanset, hvor affaldet stammer fra, synes McDonald's, det er ærgerligt, når natur og bymiljø skæmmes af skrald og affald. Derfor støtter McDonald's igen i år Danmarks Naturfredningsforenings affaldskampagne: "Hvis du var en hjort", der opfordrer til at passe på naturen og bymiljøet og ikke bruge det som én stor skraldespand.

"Vi støtter kampagnen igen i år, fordi vi gerne vil tage et ansvar og sende et klart signal til blandt andre vores gæster om at bruge affaldsspanden, så vi sammen beskytter miljøet. Vi er godt klar over, at der er meget af vores emballage, der ender i naturen i stedet for affaldsspanden, og det skal kampagnen med Danmarks Naturfredningsforening gerne være med til at lave om på," siger Kristian Scheef Madsen, administrerende direktør hos McDonald's Danmark A/S.

Kampagnen, der er en oplysningskampagne, kulminerer med den store, landsdækkende affaldsindsamling den 18. april 2010. Men man kan også se kampagnen i ugerne op til på busser over hele landet og på plakater samt på bakkeservietterne i den lokale McDonald's restaurant. Og i Danmarks Naturfredningsforening er de glade for støtten.

"Vi producerer mere og mere affald, og vi må alle sammen tage ansvar for, at affaldet ikke ender i naturen eller på gaderne i vores byer. Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling skal være med til at få folk til at tænke sig bedre om, når de skal af med deres affald. Det er en stor hjælp med den støtte, vi får fra McDonald's til at realisere kampagnen mod henkastet affald", siger René la Cour Sell, direktør i Danmarks Naturfredningsforening.

Det er sjette år i træk, at Danmarks Naturfredningsforening arrangerer en affalds-indsamling. Sidste år indsamlede over 46.000 deltagere 173 tons affald - heriblandt 152.000 tomme dåser.

Få mere information om kampagnen på www.hvisduvarenhjort.dk

Fakta om McDonald's i Danmark:

· Den første McDonald's restaurant i Danmark åbnede i 1981.
· Der er 84 McDonald's restauranter i Danmark, hvoraf de 76 ejes af selvstændige franchisetagere.
· McDonald's har godt 4.000 medarbejdere.
· Restaurantkæden har omkring 160.000 gæster om dagen.
· For mere information om ernæringsindholdet i vores mad se www.mcdonaldsmenu.info

For flere fakta om McDonald's tjek www.mcdonalds.dk og klik ind under 'Om McDonald's'.

Relevant information

http://www.mcdonalds.dk/


Pressekontakt


Firma

McDonald´s Danmark A/S
Falkoner Allé 20
2000 Frederiksberg, Danmark

  22 14 00 00

http://www.mcdonalds.dk/

Modtag nyheder fra McDonald´s Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater