Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/08-11   -   Pressemeddelelse

17-årige Patrick skal kæmpe for Danmark i sangdyst

Den 17-årige Patrick Christensen fra Bagsværd er Danmarks repræsentant ved den internationale sangkonkurrence Voice of McDonald's. Han skal til London, hvor han vil gøre sit yderste for at synge sig til en kvalifikation til den globale finale i USA med sin egen sang skrevet med hjælp fra sangeren Sarah West.

Danske Patrick Christensen skal i en sangkonkurrence i London forsøge at slå rivaler fra hele norden og vinde adgang til en stor finale i USA. Jagten på den næste vinder af den globale sangkonkurrence Voice of McDonald's er i gang, og Danmark bliver repræsenteret af den 17-årige gut fra Bagsværd.

Patrick vandt den danske udgave af konkurrencen, hvor alle landets 4000 McDonald's-medarbejdere kunne deltage. Derfor skal han til London den 14. september og forsøge at slå de nationale vindere fra Norge, Sverige, Finland og England, så han kan kvalificere sig til finalen i Orlando i USA.

Og der er lidt nerver på hos det håbefulde sangtalent forud for turen til London.

Download billedet
i høj opløsning

"Selvfølgelig er jeg spændt - og også lidt nervøs. Det bliver en kæmpe oplevelse at komme til London, møde nogle andre sangere, få nogle gode råd og prøve at optræde sådan rigtigt," siger Patrick Christensen.

Til daglig går han på Aurehøj Gymnasium, hvor der er meget fokus på musik, og i fritiden arbejder han på McDonald's i Gentofte.

Patrick Christensen vandt den danske Voice of McDonald's med en akustisk version af John Mayers sang "Dreaming With a Broken Heart", men han har sin egen sang med til London.

Sejren i den danske konkurrence medførte nemlig en tur i studiet med den professionelle sanger og sangskriver Sarah West, hvor de indspillede sangen "Walking Away", som han skal repræsentere Danmark med ved den internationale konkurrence. Sangen er en ørehænger med en moderne soulet Motown-lyd, fortæller den unge danske sanger.

Udover æren af at besejre en masse konkurrenter fra hele verden, så får vinderen af den fjerde udgave af Voice of McDonald's også en check på 25.000 dollar (knap 130.000 kroner). Men det er ikke for pengenes skyld, at Patrick Christensen synger.

"Jeg elsker musik, og jeg vil selvfølgelig gerne kunne leve af det en dag. Men det vigtigste er, at jeg kan spille noget musik, jeg godt kan lide," siger Patrick Christensen.

En sejr i semifinalen i London den 14. september vil sikre ham spændende oplevelser og værdifuld erfaring. Forud for det store show i Orlando får finalisterne nemlig professionel sangtræning, inden de går på scenen foran et kæmpe publikum - tidligere har der været over 12.000 til stede. Den store finale i USA finder sted i april 2012, hvor den bedste sanger blandt verdens 1,7 millioner McDonald's-medarbejdere vil blive kåret.

###

Om McDonald's i Danmark
Den første McDonald's restaurant i Danmark åbnede i 1981. Der er 83 McDonald's restauranter i Danmark, hvoraf de 75 ejes af selvstændige franchisetagere, mens resten ejes af McDonald's Danmark ApS. McDonald's beskæftiger mere end 4.000 medarbejdere og har omkring 160.000 gæster om dagen.
Følg McDonald's på facebook.com/mcdonaldsdanmark og find flere fakta om McDonald's på www.mcdonalds.dk.

Relevant information

http://www.mcdonalds.dk


Pressekontakt


Firma

McDonald´s Danmark A/S
Falkoner Allé 20
2000 Frederiksberg, Danmark

  22 14 00 00

http://www.mcdonalds.dk/

Modtag nyheder fra McDonald´s Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater