Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/03-11   -   Pressemeddelelse

Ny adm. direktør i STB

Den tidligere direktør i VELFAC A/S, 52-årige Jens Winther tiltræder 1. april som administrerende direktør i STB. Hans ledelseserfaring og netværk i branchen vil utvivlsomt blive et aktiv i STB`s bestræbelser på at nå nye mål i fremtiden

Det er en erfaren resultatskabende leder med indgående kendskab til byggebranchen, der om mindre end en måned sætter sig tilrette i stolen som ny administrerende direktør for STB BYG. Samtidig er det en mand med stor erfaring i ledelse og HR, der fremover bliver STB-koncernes ansigt udad til.
Og selvom 52-årige Jens Winther officielt har første dag på kontoret den 1. april, hvor han også samtidig træder ind i STB's ejerkreds,så har han allerede et godt indblik i STB-koncernen, hvor han har siddet med i bestyrelsen.Og målet for den nye direktør er klart:

- Min opgave bliver at være med til at sikre, at den vækst som STB de senere år har haft fortsætter. Jeg vil have fokus på den værdibaserede ledelse, der skaber gode værdier for både medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder. Samtidig vil et af mine fokusområder blive udvikling af de mål, visioner og missioner, vi har for STB-koncernen, siger Jens Winther, der signalerer åbenhed og engagement fra dag 1.

Erfaring med at skabe vækst
- Jeg er en åben og kommunikerende person. Både i forhold til kunder og samarbejdspartnere, men også især i forhold til alle medarbejderne. For det at have en glad og tilfreds medarbejderstab, der kender virksomhedens mål og værdier er af væsentlig betydning, når man ønsker at udvikle en virksomhed, konstaterer Jens Winther, der kommer fra en stilling som direktør hos
vinduesproducenten Velfac A/S og har stor erfaring i at skabe vækst i virksomheder.

- Da jeg startede i Velfac, var der vel 100 medarbejdere, og lige inden finanskrisen var dette tal steget til omkring 1.500. Så selvom det ikke nødvendigvis er den størrelse, vi ønsker, at STB skal vokse til, så er rejsen vi står foran den samme: Vi vil fremad - på den rigtige måde. Det vi vælger at arbejde med, vælger vi at gøre godt, og for at det skal ske, er det vigtigt, at vi alle har forståelsen for, hvem vi er, hvor vi er og hvor vi er på vej hen, konstaterer Jens Winther, der med sin indtræden i jobbet som adm.
direktør i STB BYG samtidig indgår i ejerkredsen, hvor han sammen med Henrik Nielsen og Jan Olesen ligeligt ejer holdingselskabet bag koncernen.

Går en spændende tid i møde
Beslutningen om at indtræde i både direktionen og ledelsen i STB - som ellers er en stor af slagsen - var let at træffe, fortæller Jens Winther.
- Henrik Nielsen og Jan Olesen har virkelig været dygtige til at udvikle STB. Målrettet arbejde og konstant tilpasning til markedet har betydet, at STB gennem årene har udviklet sig markant. Og da finanskrisen begyndte at klemme en lang række af de developervirksomheder, som havde været bygherrer på mange af tidens boligbyggerier, ændrede STB BYG strategien og rettede fokus mod offentlige byggerier. Det var godt set og har givet succes. Og en virksomhed af denne kaliber tror jeg, de fleste gerne vil være med til at udvikle yderligere. Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at vi går en spændende tid i møde, konstaterer Jens Winther.

Blå bog
* Jens WInther, 52 år, adm. direktør, STB BYG
* Uddannet tømrer og bygningskonstruktør
* Dimitent fra den Danske Eksportskole
* erfaring fra Typehuse og Entreprenører
* 1992-1995 Salgschef i Velfac A/S
* 1995-2000 Salgsdirektør i Velfac A/S
* 2000-2010 Direktør i Velfac A/S

Billedtekst: STB GRUPPENs direktion bliver per 1. april udvidet med adm. direktør Jens Winther, der samtidig indgår i ejerkredsen,
hvor han sammen med Henrik Nielsen og Jan Olesen ligeligt ejer holdingselskabet bag koncernen.
For yderligere information kontakt direktør Henrik NIelsen på tlf. 3010 1225 eller adm. dir. Jens Winther på tlf. 4095 2122.

Relevant information

http://www.mediaboost.dk


Pressekontakt


Firma

Mediaboost
Esbern Snares Vej 90
7100 Vekæe, Danmark

  75720010
  21225426

http://www.mediaboost.dk

Modtag nyheder fra Mediaboost på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater