Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/05-10   -   Pressemeddelelse

Bagsidebanner vinder indpas

Nyt bannerformat udviklet af Mediaprovider til 'bagsiden' af et website er blevet godt modtaget.

"Sælg bagsiden!" har længe været det kendte, ironiske svar på den forsigtige forespørgsel fra salgsafdelingen i Mediaprovider, når udfordringen var, hvad man kunne sælge når alt ledigt inventory allerede var solgt. Og ind til for ganske få uger siden har svaret da også kun fremkaldt smil på alles læber. Men det har nu ændret sig.

"Det startede som en spøg, men for to måneder siden kiggede vi på hinanden og tænkte, hvorfor egentlig ikke? Så vi fik lavet en lille applikation, der rent visuelt vender websitet rundt om sin vertikale akse, første gang man kommer ind på siden. Brugeren lander derefter på 'bagsiden' af websitet - det være sig ComON, Gear-online eller Mobil.nu - og ser blot top-bjælken samt annoncørens budskab," fortæller salgschef hos Mediaprovider, Nikolaj Ilievski.

Han fortsætter: "Konceptet er blevet vel modtaget hos annoncørerne og vi har allerede solgt produktet tre gange. Vi skal dog være varsomme med at køre bagsidebanner-kampagner for ofte, da de dels skal bibeholde eksklusiviteten og dels giver en massiv eksponering. Dermed kan de virke intimiderende på visse brugere." En bagsidebannerkampagne giver pt. 4-5 gange højere klikrate end en typisk mega board bannerkampagne.

Direktør, Ulrik Krag tilføjer: "Vi tilstræber altid at udvikle nye redaktionelle såvel som kommercielle produkter, der rammer brugernes og annoncørerne behov. Med bagsidebanneret er det lykkedes at skabe et nyt produkt, som kan begejstre annoncørerne og give dem den kreative vinkel, som de så ofte efterspørger. Samtidig viser produktet, at vi ikke er bange for at afprøve nye, kreative koncepter - og det er helt i vores ånd."

I uge 18 og 19 kører bagsidebanneret på ComON.dk - dog frekvensstyret.
Bagsidebanneret i demo kan opleves her.

For yderligere information:

Salgschef,Nikolaj Ilievski
Tlf. +45 3915 0314
Mob. +45 6161 6970.

Adm. dir., Ulrik Krag
Tlf. +45 3915 0313
Mob. +45 2240 4313.

###

Om Mediaprovider
Mediaprovider Scandinavia AB er en ekspansiv medievirksomhed med fokus på internet publishing. Selskabet har en stærk og uafhængig position inden for områderne telekom/IT, forbrugerelektronik, foto og underholdning med førende internettjenester indenfor disse områder. Selskabet opererer i Sverige, Danmark og via samarbejdspartnere i Norge. I Danmark udgiver Mediaprovider A/S magasinerne Zoom, Mobil, Gear og Computer Reseller News (CRN) samt onlinetjenesterne ComON.dk og Mediamac.dk. Selskabets aktie handles på First North. Besøg www.mediaprovider.dk for mere information om os og vores produkter.

Relevant information

http://www.mediaprovider.dk


Pressekontakt


Firma

Mediaprovider A/S
Struergade 16
2630 Taastrup, Danmark

  +45 29 99 50 80
  +45 29 99 50 80

http://www.mediaprovider.dk

Modtag nyheder fra Mediaprovider A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire