Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/11-10   -   Pressemeddelelse

Danmarks første magasin om 3D

3D Magasinet rammer hylderne torsdag den 2. december. Det nye magasin er nummer tre i rækken af nye lanceringer i 2010 fra Mediaprovider A/S. To nye specialmagasiner om henholdsvis iPhone og Android mobiltelefoner er blevet revet væk fra hylderne.

Forbrugerne efterspørger kvalificeret information om de mange nye teknologier, som er oppe i tiden. Det er konklusionen hos Mediaprovider A/S efter en overvældende god modtagelse af to nye udgivelser om de populære iPhone og Android mobilplatforme.

Derfor er tiden kommet til at gå i dybden med 3D - endnu en teknologi, som i øjeblikket er på alles læber og tager forbrugerne med storm.

"3D Magasinet er det første medie i Danmark, som beskæftiger indgående med 3D, og vores mål er at blive et medie for hele familien og hjælpe dig igennem den nyopståede 3D-jungle, hvad enten du overvejer at købe nyt 3D-tv, leder efter 3D-film eller bare undrer dig over, hvad alt det her 3D egentlig skal gøre godt for, og hvad du kan bruge det til," siger ledende chefredaktør Peter Gotschalk fra Mediaprovider A/S om det nye specialmagasin.

Hele 2010 har stået i 3D-teknologiens tegn. Filmen Avatar fik 3D på alles nethinder, og nu står alle de store tv- og elektronik-producenter som Sony, Samsung, Philips, LG, Panasonic og mange flere sammen om at få 3D-teknologien hjem i din stue.

Allerede nu er rigtig mange nye fladskærms-tv udstyret med 3D, og flere og flere film kommer ud på 3D Blu-Ray.

"Men hvis 3D skal blive en succes, så er det ikke nok med en masse ny teknologi og nye produkter. Vi vil have 3D-indhold i form af film, spil og tv, og nogen skal skille skæg fra snot og finde ud af, hvornår 3D er fedt, og hvornår det er spild af tid," understreger chefredaktøren.

Det første nummer af 3D Magasinet byder blandt andet på Danmarks største sammenlignende test af 3D-fladskærme, anmeldelser af alle 3D-film som kan købes i butikkerne samt en komplet guide til, hvordan du får 3D derhjemme.

3D Magasinet er en del af en offensiv satsning fra Mediaprovider A/S. Med hele tre nye specialmagasiner om henholdsvis iPhone, Android og 3D samt firmaets eksisterende, stærke portefølje af magasiner - GEAR, Mobil og Zoom - er Mediaprovider A/S klar til at gå styrket ind i 2011. Det understreger administrerende direktør i Mediaprovider A/S, Brian Dixen.

"Vi har en stærk tro på print også i fremtiden - naturligvis satser vi også online og på tablet computere som iPad. Ingen anden dansk medievirksomhed inden for magasiner har fire titler i App Store hos Apple. Vi er Danmarks førende IT-mediehus og det forpligter. Men jeg synes vi indfrier forventningerne til fulde, når det handler om nye produkter inden for vores område," siger Brian Dixen.

Fakta om 3D Magasinet:
Udkommer: 5 gange om året
Sidetal: 76-84 sider
Pris: 79,50 kroner

Yderligere informationer: Ledende chefredaktør Peter Gotschalk - Mobil: 2661 6530

Relevant information

http://www.gear-online.dk



Pressekontakt


Firma

Mediaprovider A/S
Struergade 16
2630 Taastrup, Danmark

  +45 29 99 50 80
  +45 29 99 50 80

http://www.mediaprovider.dk

Modtag nyheder fra Mediaprovider A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater