02/03-11
-
Pressemeddelelse
Den italienske provokatør
Hvis man tænker reklamebilleder fra 80erne og frem, hvilke husker man så bedst? Mange vil uden tvivl sige tøjfirmaet som aldrig viste tøj i deres reklamer. Deres billeder var outrerede, ekstreme, og altid til debat. Enten hadede eller også elskede man dem. I Zoom 1 kan du møde manden bag - fotografen som skabte Benettons image og sit eget.
Oliviero Toscani var fotografen, der i næsten 20 år stod bag Benettons reklamebilleder. Han havde topledelsens velsignelse, og kunne gøre præcis hvad han ville og gjorde det.
- Provokerende, outrerede, smukke, fængende, der er masser af ord man kan sætte på Toscanis arbejde, fortæller Zooms redaktør Jan Hansen, og fortsætter - da vi fik muligheden for, gennem vores italienske kontakt, at få et eksklusivt interview med denne verdensberømte fotograf, så kan man ikke andet end at springe til, og vi har bestemt ikke fortrudt det. Toscani har en fantastisk livshistorie at berette og tilhørende billeder, som Zooms læsere nu har muligheden for at fordybe sig i, slutter jan Hansen.
Interviewet er i det nye nummer af Zoom, der er på gaden i morgen tordag.
Relevant information
http://www.zoom-online.dk