Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
31/05-11   -   Pressemeddelelse

IDG Danmark køber ComON og CRN

IDG Danmark overtager ComON og CRN fra Mediaprovider A/S. Aftalen omfatter webportalen Comon.dk, som henvender sig til Danmarks it‐professionelle, samt websitet CRN.dk og magasinet CRN, som henvender sig til it‐branchens forhandlere og distributører.

Udover brands og rettigheder overtager IDG ni medarbejdere, som fortsætter deres arbejde fra IDG's moderne mediehus i Herlev, hvor alle aktiviteter samles under et tag. Mediaprovider A/S fortsætter aktiviteterne med fuld fokus på konsumentområdet.

Med købet manifesterer IDG sin førerposition på det danske marked for it‐information og it‐ kommunikation.

"Vi har længe ønsket en konsolidering i vores marked. Og det har ikke været nogen hemmelighed, at ComON og CRN i lang tid har stået øverst på vores ønskeliste. Både ComON og CRN kendetegnes ved en professionel og seriøs tilgang til opgaven, og vi er meget tilfredse med nu at kunne byde en række gode kollegaer velkommen," siger IDG Danmarks administrerende direktør, Søren Queitsch.

"Vi er kommet igennem krisen og kunne allerede i det seneste regnskab præsentere overskud på bundlinjen. Det kunne vi, fordi de rigtige medarbejdere har truffet de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter, og fordi vi også i krisetider har satset på at udvikle nye, effektive produkter til vores online‐palette, som i årevis har været vores primære forretningsområde," siger Søren Queitsch.

Købet betyder, at IDG nu udvider Danmarks i forvejen ubestridt største it‐redaktion.

"Både ComON og CRN har et stærkt redaktionelt hold, og medierne er den helt rigtige tilføjelse til IDG's samlede redaktionelle portefølje. ComON har blandt andet stærkt flair for det internationale nyhedsbeat, og CRN har en helt unik position inden for it‐kanalen," siger Line Ørskov, der som ansvarshavende chefredaktør for IDG Medier med overtagelsen føjer yderligere syv journalistiske medarbejdere til IDG's samlede redaktion.

Hos Mediaprovider A/S, er administrerende direktør Brian Dixen glad på CRN's og ComON's vegne.

"Nu kan de to medier og de meget dedikerede medarbejdere komme ind i et miljø, hvor man i forvejen tænker som dem. Det er jeg overmåde stolt over, og jeg ønsker dem al mulig held og lykke fremover. Nu kan vi fokusere på vores andre medier, Mobil, Zoom, GEAR, media:mac samt iPhone og Android magasinerne ‐ både når det gælder print og online. De kommende måneder vil bringe mange nyheder inden for netop det felt, og jeg tør godt love mindst to nye udgivelser inden efteråret. Mediaprovider A/S er Danmarks ubestridte førende mediehus, når det gælder tech-konsument‐ medier, og nu får vi takket være salget af CRN og ComON til IDG endnu mere styrke til at gøre en større forskel," siger Brian Dixen.

Med overtagelsen af CRN og ComON kan IDG Danmark i endnu større omfang tilbyde komplette løsninger til de virksomheder, som ønsker at nå en udvalgt it‐målgruppe. IDG Danmark råder over en kommunikationspalette, der dækker alle it‐beslutningstagere, hvad enten de er forbrugere, mindre erhvervsdrivende, it‐ansvarlige i store virksomheder, ansatte i it‐branchen eller ledere hos it‐forhandleren.

Mediaprovider, som har solgt ComON og CRN til IDG, fortsætter sine øvrige aktiviteter i Danmark som hidtil, men har nu fokus retters på B2C. Det drejer sig om titlerne GEAR, Zoom , Mobil, media:mac og Web-TV.

For yderligere information:

IDG Danmark A/S:
www.idg.dk
Chefredaktør Line Ørskov, IDG Danmark A/S
Telefon: +45 77 300 256/ +45 27 200 355

Adm. direktør Søren Queitsch, IDG Danmark A/S
Telefon: +45 77 300 255/ +45 27 200 300

Mediaprovider A/S:
www.mediaprovider.dk
Adm. direktør Brian Dixen, Mediaprovider A/S
Telefon: +45 39 150 313/ +45 29 995 080

Relevant information

http://


Pressekontakt


Firma

Mediaprovider A/S
Struergade 16
2630 Taastrup, Danmark

  +45 29 99 50 80
  +45 29 99 50 80

http://www.mediaprovider.dk

Modtag nyheder fra Mediaprovider A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater