Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/06-11   -   Pressemeddelelse

iPhone apps bedre end konkurrenterne

Selvom der efterhånden er mange apps at få til sin Android smartphone, så er både udbud og kvalitet stadig bedre i Apples App Store. Det er konklusionen i en stor test af markedsplads og apps til iPhone og Android-smartphones, som er at læse i det nyeste nummer af teknologi-magasinet GEAR.

Apples App Store har længe været kendt som den bedste markedsplads for programmer til mobilen, men på det seneste har konkurrenten Google med deres boom i Android Marked vundet stor popularitet blandt danskerne.

Apple er dog stadig "king of the hill", når det kommer til apps til mobilen, viser en omfattende test fra GEAR, Danmarks førende gadgetmagasin.

Konklusionen af vores test er meget klar: Apple er stadig bedst, selv om Googles Android bliver bedre dag for dag, siger GEARs ansvarshavende chefredaktør, Peter Gotschalk.

Googles mobile operativsystem, Android, sidder i smartphones fra Sony Ericsson, Samsung, LG og HTC. Derfor vokser kundeskaren, og det har fået udviklere til at fylde 295.000 apps i Android Marked, der dermed næsten har halet ind på Apples 380.000 apps.

Men antallet af apps på hylden er blot et lille parameter, når smartphone-ejere med få kliks vil fylde mobilen med fedt indhold.

I testen gennemgår GEAR såvel Apples som Googles udbud, brugervenlighed, sikkerhed, service, informationer om apps, betalingsmuligheder, fortrydelsesret, etc.

Vi er gået systematisk frem. Det er vigtigt for forbrugeren, at der er fede apps til eksempelvis Facebook, men det er også vigtigt for kunden, at det er nemt og sikkert at bruge apps på mobilen, pointerer Peter Gotschalk.

App Store byder på en mere komplet og gennemskuelig indkøbsoplevelse, og Apples fokus på brugervenlighed bliver da også tydelig i sammenligningen med Android Marked, som på dette punkt endnu ikke kan hamle op med App Store.

Herudover byder App Store på et langt højere sikkerhedsniveau, fordi alt indhold i butikken bliver kontrolleret og godkendt af Apple, inden det bliver stillet til rådighed for forbrugerne. Det er ikke tilfældet i Android Marked, hvilket giver apps af svingende kvalitet og allerede flere gange har fået intetanende forbrugere til at lukke virus og hackere ind på deres Android-smartphone.

Den udførlige test kan læses i GEAR #91, som er udkommet i dag.

Relevant information

http://www.gear-online.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Mediaprovider A/S
Struergade 16
2630 Taastrup, Danmark

  +45 29 99 50 80
  +45 29 99 50 80

http://www.mediaprovider.dk

Modtag nyheder fra Mediaprovider A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater