Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/06-11   -   Pressemeddelelse

Mobilen bliver altafgørende i musikkrigen

Tjenesterne til streamet musik er efterhånden mange, og konkurrencen forventes at tage til i takt med at flere aktører blander sig på området. Og mobilen bliver hele omdrejningspunktet i fremtidens krig om musikken.

Tilbage i januar i år havde TDC-kunder med TDC Play streamet musiknumre mere end 250.000.000 gange. Svenske Spotify har nu mere end 1 million betalende musikkunder, og også norske WiMP har god vind i sejlene med deres roste musikstreaming-tjeneste.

Det viser, at folk faktisk er ved at vænne sig til at betale for at få adgang til unikke tjenester på mobilen.

- Vores brugere opbygger deres personlige musiksamling i Spotify og vil jo så også meget gerne have adgang til musikken på mobilen, så vores mobile tilbud er først og fremmest motoren til at få brugerne til at opgradere til Spotify Premium, som giver adgang til musik på mobilen, forklarer Sofie Grant, europæisk kommunikationschef hos Spotify, til Magasinet Mobil.

En meget vigtig årsag til den forventede vækst for streaming-tjenesterne er, at flere og flere mobilbrugere anskaffer sig en smartphone. Den bruger de så til at skaffe sig adgang til den musik, de ønsker.

- En streaming-tjeneste med en god offline-løsning dækker hele kundens musikbehov. Alle andre digitale formater vil uddø, forklarer Mobil Magasinets chefredaktør Steen Jørgensen.

- Ikke kun fordi det er langt mere praktisk, da man med streamet musik kan få adgang til musikken overalt, men også fordi brugerne i stigende grad opfatter streaming-musik som en tjeneste og ikke bare en vare, uddyber Steen Jørgensen.

Steen Jørgensen forklarer, at der bliver krig på alle fronter, hvor selv giganter som Google og Apple må kæmpe hårdt. Tendensen hidtil har vist, at rettigheder forhandles i de enkelte lande, så det kræver store ressourcer for en tjeneste, der vil ud globalt, at forhandle rettigheder på plads.

- Det er besværligt, og musikbranchen bryder sig ikke om, at Google og Apple bliver for store på den område, så de kan diktere prissætningen, slutter Steen Jørgensen.

Du kan læse mere om musikstreaming på mobilen og den store musikkrig i det nye nummer af Magasinet Mobil, der er udkommet i dag.

Relevant information

http://mobil.nu


Billeder


Pressekontakt


Firma

Mediaprovider A/S
Struergade 16
2630 Taastrup, Danmark

  +45 29 99 50 80
  +45 29 99 50 80

http://www.mediaprovider.dk

Modtag nyheder fra Mediaprovider A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater