Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/11-11   -   Pressemeddelelse

Magasinet Mobil kårer bedste smartphone 2011

Årets bedste smartphone, bedste mobilspil, bedste app plus mange flere kategorier var i spil til årets helt store mobilbegivenhed, Mobil Awards 2011. Se alle vinderne her.

Årets bedste smartphone, bedste app, bedste kameramobil plus mange flere er netop blevet kåret til Mobil Awards 2011, som Magasinet Mobil står bag. Herunder finder du vinderen fra hver enkelt kategori.

· Bedste smartphone 2011 går til en smartphone, der viser det forbløffende potentiale der findes i alle smartphones. Bedste smartphone 2011 går til en smartphone, der pt har den bedste integration af mange forskellige tjenester og som har den største og mest vidtrækkende opbakning fra det så vigtige udviklermiljø. Vinderen er Apple iPhone 4S

· Bedste app 2011 går til en app, der for alvor fik vores øjne op for, hvorfor smartphones ofte kan være så meget mere praktiske og lette at bruge end en computer og det er en app der bare bliver ved med at få nye smarte funktioner, uden det går ud over funktionaliteten. Vinderen er Danske Bank

· Læserprisen Bedste smartphone 2011 går til Samsung Galaxy S II (afstemning på www.mobil.nu)

· Læserprisen Bedste producent går til Samsung (afstemning på www.mobil.nu)

· Bedste tablet 2011 går til en tablet, som siden første generation har siddet tungt på tablet-tronen - og det gør den stadig. Vinderen er iPad 2

· Bedste styresystem 2011 går til et styresystem, som roses og skoses for at være meget åbent. Uanset hvad så er nyeste version et flot skridt for verdens pt. mest udbredte styresystem. Vinderen er Android 4.0

· Bedste design 2011 går til en smartphone der har været to år undervejs og som nu har taget hele mobilverdenen og juryen til Mobil Awards 2011 med storm med unikt og flot design. Vinderen er Nokia N9

· Bedste kameramobil 2011 går til en ultra slank sag som alligevel er blevet udrustet med alle de nødvendige kamerateknikker, så vi kan forevige gyldne øjeblikke på farten. Vinderen er Sony Ericsson Arc S

· Bedste headset 2011 går til et headset med rigtig god lyd og nytænkende tænd og sluk-funktion som bare virker godt, ja man fristes til at sige, kend den på knækket: Vinderen er Jabra Supreme

· Bedste GPS-løsning til smartphone 2011 går til et der virker virkelig godt, helt som en rigtig bilGPS og som følger gratis med og er helt gratis at bruge: Vinderen er Nokia Maps

· Bedste spil 2011 går til et dansk udviklet spil, som stemningsmæssigt er så langt fra de der sure fugle som man kan forestille sig og som virkelig underholder i lang tid. Vinderen er Tentacles fra PressPlay

· Mest smæk for skilling 2011 går til en smartphone, der måske ikke syner af så meget, men som er spækket med funktioner, langt mere end man kunne forvente til prisen, og grim er den heller ikke: Vinderen er Huawei Sonic

· Bedste business-mobil 2011 går til en kæmpe stor mobil, som dog på ingen måde er halv dum og langsom, tværtimod er den fyldt med smarte arbejdsredskaber til businessmanden og har suveræn opkobling til Skyen og firmaets servere. Vinderen er HTC Titan

· Bedste web-mobil 2011 går til en mobil med stor og virkelig flot skærm, suveræne opkoblingsmuligheder og fuld browserfunktionalitet der alt sammen giver den totale web-oplevelse på farten. Vinderen er Samsung Galaxy S II

Relevant information

http://www.mobil.nu


Pressekontakt


Firma

Mediaprovider A/S
Struergade 16
2630 Taastrup, Danmark

  +45 29 99 50 80
  +45 29 99 50 80

http://www.mediaprovider.dk

Modtag nyheder fra Mediaprovider A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire