Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/12-11   -   Pressemeddelelse

Barbara Zatler på forsiden af det nye GEAR

Det nyeste nummer af gadget-magasinet GEAR udkommer i morgen. Supermodel og playmate Barbara Zatler pryder forsiden!.

GEAR er Danmarks største blad for drengerøve, som er vilde med tech, lir, grej og gadgets. Det nyeste nummer udkommer i morgen, og traditionen tro har vi fornøjelsen af at byde velkommen til en ny GEAR Cover Girl på forsiden.

Denne gang er det dog ikke en frøken hvem-som-helst, som møder læserne ude i kioskerne. Forsidemodel på GEAR #97 er nemlig ingen ringere end selveste Barbara Zatler.

Barbara, der blev født den 7. november 1980 i Horsens, er en dansk mode- og glamour-model, skuespiller og tv-personlighed. Hun startede sin karriere som model i 2002, og har nu opbygget en international karriere og har optrådt i og på adskillige tidsskrifter verden over. F.eks. var hun på forsiden af slovensk Playboy med titlen som "playmate" i september 2009. Som skuespiller har vi set Barbara i tv-serierne Anna Pihl og 2900 Happiness samt i filmen Mental Distortion.

Inde i bladet fortæller Barbara læserne om sine yndlingsgadgets, og uden at afsløre for meget kan vi da sige, at Barbare med sin iPhone 4 og sin hvide MacBook vist er lidt af en Apple fangirl!

Hvis man vil vide mere om Barbaras yndlingslegetøj eller om, hvad der er det dyreste, hun nogensinde har købt, så må man læse videre i GEAR #97, hvor man selvfølgelig også kan læse masser af test og artikler om de nyeste og fedeste gadgets.

Hele 43 sider med test har vi fundet plads til denne gang, og det indbefatter stortest af så forskellige gadgets som 3D bærbare, hørebøffer, billige Blu-ray-afspillere samt de mest lirede anlæg til bilen. Vi har også væltet os i tablet-computere og har blandt andet kigget på den spritnye Amazon Kindle Fire og Samsung Galaxy Tab 8.9.

GEAR #97 udkommer den 22. december og kan købes i kiosker og på App Store.

Relevant information

http://gear-online.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Mediaprovider A/S
Struergade 16
2630 Taastrup, Danmark

  +45 29 99 50 80
  +45 29 99 50 80

http://www.mediaprovider.dk

Modtag nyheder fra Mediaprovider A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire