Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/10-11   -   Pressemeddelelse

Til dig der har en krop: Balance og stofskifte - Ny udstilling på Medicinsk Museion

Du har en krop. Hvad tænker du om den? Udstillingen Balance og stofskifte på Medicinsk Museion tager fat på emnet 'kropsforståelse'.

Kroppen er i disse år genstand for stor opmærksomhed. I medielandskabet bliver kroppen dyrket som tyk eller tynd, rask eller syg, afhængig, trænet eller manipuleret.

Men forståelsen af, hvad der gør en krop syg, er ikke entydig. Hver tid har forskellige bud på, hvordan kroppen skal forstås, og ikke mindst hvad sygdom og sundhed er. Lægevidenskaben spiller en central rolle i dannelsen af kropsforståelsen både for den enkelte og for samfundet generelt.

Med genstande og billeder fra museets rige samlinger giver udstillingen Balance og stofskifte et indblik i to kropsforståelser fra medicinens historie. Udstillingen går tæt på de konkrete behandlingsmåder - brækmidler, åreladningskar, insulinsprøjter og hormonpræparater - og de forståelser af kroppen, der underbygger dem.

Man kan opleve den humorale tænkning fra antikken, der på mange måder ligner vor tids fokus på livsstil, og se hvordan kroppen som kemisk system blev analyseret frem i 1800-tallets laboratorier.

Studiet af kroppens kemi begyndte i 1800-tallet og afløste gradvist den humorale kropsforståelse, som ellers havde været gældende i mere end 2000 år. Den humorale krop bestod af fire kropsvæsker - blod, slim, gul galde og sort galde - der skulle være i balance for ikke at udløse sygdom. Det var lægens job at enten tappe eller styrke en af de fire væsker for at kurere sygdom og holde kroppen sund. I dag forstår lægevidenskaben kroppen som et sammenhængende kemisk system - mennesker lærer, tænker, elsker, sover, føler sig ovenpå eller triste, er sunde eller syge på grund af kemiske reaktioner i vores kroppe.

Udstillingen åbner torsdag den 13. oktober kl. 16.
Samme dag indvies installationen Genomisk Oplysning. I loftet i Medicinsk Museions entré hænger 650 illuminerede genchips, der er blevet brugt i et dansk-kinesisk forskningsprojekt for at undersøge den genetiske risiko for metaboliske sygdomme som overvægt, type 2-diabetes og forhøjet blodtryk. Er genomforskningen vor tids oplysningsprojekt?

Balance og stofskifte og Genomisk Oplysning kan opleves i museets åbningstid: Onsdag, torsdag og fredag samt søndag kl. 13-17.

Adresse: Medicinsk Museion, Bredgade 62, København

Nærmere information:
Udstillingskurator, adjunkt Adam Bencard, Medicinsk Museion. adab@sund.ku.dk / tlf. nr. 27 51 15 53
Museumsinspektør Bente Vinge Pedersen, Medicinsk Museion bvpn@sund.ku.dk/ tlf.nr. 28 75 38 21

Relevant information

http://www.museion.sund.ku.dk/


Pressekontakt


Firma

Medicinsk Museion
Københavns Universitet, Fredericiagade 18
1310 København K, Danmark

  35 32 38 21
  28 75 38 21

http://www.museion.sund.ku.dk/

Modtag nyheder fra Medicinsk Museion på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater