Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/01-11   -   Pressemeddelelse

Professionel eventyrer Rasmus Krath kan opleves på Vesterbro

Vesterbro 13. januar: Rasmus Krath, professionel eventyrer, der bl.a. er kendt for sin ekspedition til Somalia, hvor han, eskorteret af syv lejesoldater, interviewede adskillige pirater, deltager som æresgæst til interview ved folketingskandidaten Uffe Elbæks (R) populære Klub Mod-arrangementer d. 13. januar på Vela.

Rasmus Krath har rejst i over 65 lande og lever fuldtids som formidler af sine ekspeditioner rundt på kloden. Han rejser alene med sit kamera og sin guitar til de mest hærgede og ekstreme steder i verden for at kaste sig ind under huden på folk, organisationer og regimer i en søgen efter livets facetter i moderne tid. Med sin baggrund som projektleder, underviser og skuespiller sammensætter Rasmus Krath levende fortællinger om rejserne båret af indsigt, holdninger og hårdtpumpet eventyrblod.

- Rasmus' modige og nærgående dokumentation af bl.a. piraternes drivkraft i et af verdens absolut farligste steder, hvor han konstant var i fare, gør ham fortjent til at bære Klub Mods våbenskjold. Jeg er sikker på, at vi får en god snak i gang om hvordan hans erfaringer bl.a. kan relateres til politik, siger Uffe Elbæk, der skal interviewe Rasmus foran publikum.

DR2 viste i februar 2010 Rasmus' dokumentar "På rejse med kamera og Kalashnikov - piraternes kyst", der har krævet tre års research. Han har bl.a. skulle skabe de rette alliancer i Somalia, for at kunne bevæge sig nogenlunde frit rundt. Alligevel var Rasmus nødt til at hyre lejesoldater, da han bevæger sig ind på territorier, hvor der ikke findes nogen love, og med rette frygter for sit liv.

Sangeren Nynne Hansen bidrager med aftenens musikalske indslag. Nynne var i foråret 2010 to måneder i Nashville og New York, hvor hun bl.a. har indspillet og samarbejdet med lokale sangskrivere, samt skrevet nyt materiale til hendes Ep, som bliver færdig i starten af 2011.

- Turen til Nashville og New York, gav så mange indtryk, som måtte ud i sange. Jeg havde brug for at tage væk, og få sat livet herhjemme i perspektiv, siger Nynne. Singer songwriter-sangene er melodiske, med guitar, jazzede akkorder og en smule pop.

Vela, hvor foredraget og musikken finder sted, vandt i marts 2010 iByen-prisen for Årets Bar.


Fakta
Tid: 13. januar kl. 17.00-19.00 (Dørene åbner kl. 16.30)
Sted: Vela i Viktoriagade 2-4, 1655 København V

Om Rasmus Krath
Læs mere om Rasmus Krath eller se hans udsendelse fra Somalia her:
http://www.rasmuskrath.dk/index.htm
http://www.dr.dk/pirattv/klip/paa-rejse-med-kamera-og-kalashnikov

Om Nynne Hansen
Læs mere om Nynne eller hør hendes musik her:
www.myspace.com/nynnehansen
www.facebook.com/nynne

Følg med på Klub Mods Facebookside:
http://www.facebook.com/event.php?eid=181023491921657

Relevant information

http://www.etandetskema.dk


Pressekontakt


Firma

Mediegruppen Uffe Elbæk (R)
Nordre Fasanvej 146, 3. tv
2000 Frederiksberg, Danmark

  41423635

http://www.etandetskema.dk

Modtag nyheder fra Mediegruppen Uffe Elbæk (R) på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire