Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/02-09   -   Pressemeddelelse

Flaskehals fjernes med Patientkufferten

Trods årtiers løfter fra politikerne er overbelægning på sygehusene stadig et stort problem: Over 80 % af de medicinske afdelinger på danske sygehuse slås med overbelægning, der for en stor dels vedkommende skyldes, at færdigbehandlede patienter er tvunget til at blive på sygehusene, selvom de for længst burde være udskrevet.

De færdigbehandlede patienter venter bl.a. på, at der bliver plads til dem på kommunernes genoptræningshold. Og før der er plads på et hold, kan de ikke udskrives. De manglende pladser på genoptræningsholdene bærer med andre ord en del af skylden for problemerne med flaskehalse på landets sygehuse.

Med Patientkufferten, der er udviklet af Medisat i samarbejde med OUH Svendborg Sygehus, kan problemet minimeres: Hvis patienterne udskrives med Patientkufferten, kan de omgående begynde et genoptræningsforløb hjemme hos sig selv - og er dermed ikke længere afhængige af, om der er pladser på genoptræningsholdene.

Patientkufferten gør det muligt for behandler og patient at se og tale med hinanden online via en videoskærm og en mikrofon. Patientkufferten sættes op i patientens hjem, og behandleren kan derefter via kufferten nemt instruere en eller flere patienter i øvelserne og samtidig følge med i, om patienterne udfører øvelserne korrekt.

Fordelene er nemme at få øje på: Patienten kommer hurtigere i gang med genoptræningen og oplever akkurat den samme direkte kontakt med behandleren som på et traditionelt genoptræningskursus. Sygehusene slipper af med flaskehalse og politikerne indfrier deres løfter om at minimere sygehusenes overbelægning.

Relevant information

http://www.medisat.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Medisat A/S
Rugårdsvej 55
5000 Odense C, Danmark

  70 21 60 70

http://www.medisat.dk

Modtag nyheder fra Medisat A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire