Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/03-09   -   Pressemeddelelse

4.9 millioner til banebrydende hjerteforskning

Omkring 100.000 danskere lider af den alvorlige sygdom hjertesvigt. Hjertesvigtpatienter må ofte slås med hyppige indlæggelser og talrige ambulante besøg på sygehuset. Men måske vil dette snart ændre sig: OUH Svendborg Sygehus vil i forskningsprojektet Tele-Hjertesvigt finde ud af, hvordan patienternes indlæggelsestid kan forkortes og antallet af ambulante besøg nedbringes.

Til forskningsprojektet, der kommer til at koste omkring 14 millioner, har OUH Svendborg Sygehus har netop fået bevilget 4.9 millioner kr. fra Syddansk Vækstforum, herunder EU-strukturfondsmidler.

Professor, overlæge dr.med. Kenneth Egstrup, OUH Svendborg Sygehus, siger: "Det er fantastisk, at vi har fået bevilget et så stort beløb til ny forskning i telemedicin til hjertesvigtpatienter, og jeg forventer mig rigtig meget af projektet og den teknologiske udvikling."

I forskningsprojektet skal Patientkufferten indgå som en central del. Patientkufferten indeholder udstyr, der gør, at patient og læge via en tele- eller satellitforbindelse kan høre og se hinanden over store afstande, samtidig med at patienten kan foretage målinger af hjerterytme, blodtryk og vægt, som lægen kan aflæse på sin skærm.

Hjertesvigtpatienter er i gennemsnit indlagt 7 dage ad gangen, og projektet skal klarlægge, hvorvidt det er muligt at udskrive patienterne allerede efter 48 timer, og derpå med Patientkuffertens hjælp fortsætte behandlingen i patientens eget hjem. Forsøget har signifikant betydning for både patient og sygehus: Patienten kan komme hjem i egne trygge rammer, uden at den tætte kontakt med sygehuset slippes, og sygehuset får ved hjælp af den arbejdskraftbesparende teknologi frigivet sengepladser til nye og dårligere patienter.

De patienter, der jævnligt må indenom sygehuset på ambulant besøg for at få justeret deres medicin, skal i forskningsprojektet erstatte besøget med et opkald til sygehuset via Patientkufferten.

Patientkufferten er oprindeligt udviklet til patienter med den kroniske sygdom KOL (rygerlunger), men tages altså nu i brug til en helt ny patientgruppe. Jørgen Thomsen fra Medisat siger: "Vi er rigtig glade for, at Patientkufferten kan være med til at hjælpe patienter med andre kroniske sygdomme end KOL, da det netop er det, vi har arbejdet frem imod hele tiden. I Medisat arbejder vi med at udvikle telemedicinsk udstyr, der kan forbedre patienttilfredsheden, og vi glæder os til at indgå i dette forskningsprojekt, der netop har patienttilfredsheden som et vigtigt parameter".

For yderligere oplysninger om Patientkufferten og forskningsprojektet kontakt venligst:

Kurt Christensen, adm. direktør, Medisat:
kch@medisat.dk
Tlf. 70 21 60 70

Kenneth Egstrup, Konstitueret ledende overlæge, Professor, dr.med, Medicinsk Afdeling, OUH Svendborg Sygehus
Kenneth.Egstrup@shf.regionsyddanmark.dk
Tlf. 63 20 22 26

Mikkel Hemmingsen, direktør for Regional Udvikling
mikkel.hemmingsen@regionsyddanmark.dk
Tlf. 29 20 19 75

Relevant information

http://www.medisat.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Medisat A/S
Rugårdsvej 55
5000 Odense C, Danmark

  70 21 60 70

http://www.medisat.dk

Modtag nyheder fra Medisat A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire