24/03-11
-
Pressemeddelelse
Visionkomponenter til industri og forskning
Mengel Engineering leverer nu et komplet program af kameraer, optik og tilbehør til maskin-vision, maskin-overvågning og forskning.
Mengel Engineering har indgået distributionsaftaler med vision kamera producenterne NET GmbH fra Tyskland, Japanske ARTRAY og Schweiziske Photonfocus, og kan nu levere et komplet program af CCD og CMOS visionkameraer med CameraLink, USB, GigE og Firewire interface for anvendelse til maskin-vision, automation, kvalitetskontrol, maskinovervågning og mikroskopi. Produktprogrammet omfatter også optik, LED og halogenbelysning, kamerahuse, kabler og andet tilbehør.
Det nye produktprogram supplerer Mengel Engineerings øvrige program af high-speed kameraer og optagesystemer til forskning og udvikling samt til overvågning og fejlfinding på automationsudstyr. Som hidtil lægger Mengel Engineering særlig vægt på at yde kompetent teknisk rådgivning for at sikre det bedste valg af kamera til hver enkelt opgave. De fleste kameraer kan tages hjem til test hos kunden for at sikre det bedste beslutningsgrundlag.
Vores samarbejdspartner NET GmbH er specialist i at levere både standard og kundespecifikke kameraer til indbygning i kundens udstyr, og har stor erfaring i kameraer til medico-industrien, fx til endoskoper, tandbehandlings, dermatologisk og opthalmisk udstyr, der produceres i relativt lave styktal.
Af andre bemærkelsesværdige produkter er CMOS kameraerne fra Photonfocus med ekstra højt dynamikområde og billedhastigheder til 170fps, og CMOS Line scan kameraerne fra NET med ekstra høj lysfølsomhed og op til 8k pixels.
Kan ingen af kameraerne fra standardprogrammet løse en given opgave, stiller Mengel Engineering ekspertise og internationale netværk til kundens rådighed for at finde de rette komponenter til opgaven.
Relevant information
http://www.mengelengineering.dk