16/01-12
-
Pressemeddelelse
Gratis psykologhjælp til alle danskere
Alle taler om at tage samfundsmæssigt ansvar, at vi skal løfte i flok og hjælpe med at vende den fastlåste situation i Danmark. Men få gør noget, udover at tale.
Krisen har skabt mange personlige kriser og ventetiderne på psykologhjælp er flere steder i Danmark ekstremt høje, mens der i andre dele af Danmark ikke findes ventetider. Alligevel er det med den nuværende lovgivning - selv med det frie psykologvalg, ikke lovligt at bruge en henvisning fra lægen til at modtage psykologhjælp online.
Det har Mentaline besluttet sig for at gøre noget ved. Vi vil gøre det letter at få psykologhjælp, vi vil gøre det billigere og vi vil vise at der findes et tydeligt alternativ til de lange ventetider.
På Mentaline.dk har vi en flok psykologer som giver psykologhjælp til samme pris som din egenbetalingen ville være, med en henvisning fra lægen. Resten af timeprisen burde det offentlige betale, sådan at ventelisterne kan blive en saga blot. Men det sker ikke. Derfor betaler Mentaline.
Det er ikke en gavebod og det er ikke discount vi tilbyder, vi ved at online videobaseret terapi virker og vi ved at der skal tages hul på problemet, både med de lange ventetider og med det "frie valg" som alligevel er så begrænset at folk havner på ventelister.
Direktør Claus Kaaber tror simpelthen ikke på, at danskerne bevist vælger den dyreste form for psykologhjælp og dermed frivilligt havner på ventelisterne. Problemet skyldes, mener Kaaber, at danskerne ikke ved at der er et billigere alternativ med samme dygtige kompetente psykologer bag
- og at regeringen ikke er villig til at ændre lovgivningen.
Mentaline.dk er Danmarks største udbyder af online terapi og coaching med mere end 494 psykologer, coaches og psykoterapeuter tilknyttet, der taler flere end 10 forskellige sprog, fordelt over hele Danmark
Relevant information
http://www.mentaline.com/da/sygesikringen