Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/11-12   -   Pressemeddelelse

Mentiqa-Nordjylland holder åben skole efter at være flyttet til nye lokaler

Indvielse
Efter at Mentiqa-Nordjylland er flyttet fra Strandvejen 35 i Ålborg og i større og mere egnede lokaler blev der holdt reception og officiel indvielse på Thistedvej 115 i Nørresundby fredag den 16. november.

Mange forældre, nuværende og tidligere elever, medarbejdere, repræsentanter fra andre institutioner, leverandører og samarbejdspartnere var mødt op for at se de nye omgivelser. Der blev serveret forfriskninger i salen. De fremmødte fik også en tale omkring skolens opstart i 2008 og udviklingen frem til i dag mm.

Åben skole
Den danske grundskole er i denne tid udsat for en ganske omfattende kritik for blandt andet ikke, at formå at inkludere alle eleverne i undervisningen. Denne debat retter sig ofte imod den problematik, at de bogligt svage elever enten "tabes på gulvet", eller kommer til at fylde så meget i hverdagen, at de øvrige elever i klassen ikke modtager tilstrækkelig undervisning og udfordring. Mentiqa Nordjylland er en skole højt begavede børn. Denne gruppe børn burde ideelt set kunne rummes i den almindelige grundskole, og mange af disse børn fungerer da også godt i grundskolen, hvor de oplever at blive værdsat, og stimulerede fagligt. Dette er imidlertid ikke en selvfølge. Mange børn oplever, at de ikke bliver forstået, anerkendt og respekteret. Dertil kommer, at de ikke bliver udfordret tilstrækkelig fagligt.

Mentiqa-Nordjylland ønsker at være er et alternativ til denne elevgruppe, og har i dag elever fra Hobro i syd til Hirtshals i nord. Vi har i dag elever fra Bh. Klasse til 9.klasse. Fremadrettet ønsker vi også at kunne tilbyde 10.klasse, med et særligt tilbud.

Skoleleder Arnfinn Rismoen: "På Mentiqa giver vi højt begavede børn de rammer, der skal til, for at de kan fungere godt - både socialt og fagligt. Vores fornemeste målsætning er at sikre, at børnene trives, for når de først trives, så har de et godt grundlag for også at udvikle deres faglige kompetencer og blive glade, hele mennesker".

Søndag den 2. december holder Mentiqa Nordjylland Åben Skole for alle interesserede. Arrangementet starter klokken 11.30 hvor der vil være "kreativ skoledag", hvor alle interesserede inviteres til, at komme og få et indblik i, hvordan en skole som Mentiqa fungerer. Der vil være god tid til at kigge sig omkring og til at tale med både skolens lærere, leder og skolens elever. Desuden vil man kunne tage del i julens forberedelser på Mentiqa Nordjylland, og der vil dagen igennem være mange spændende og sjove aktiviteter for både børn og voksne.

_______________________________________________________________________________

Baggrund
I Danmark har vi ikke tradition for at se de højt begavede børn som kommende samfundsressourcer eller for at stimulere dem i deres stræben imod det, som de kan nå. Vi har samtidig slet ikke tradition for at anerkende de problemer, som de højt begavede børn kan have. En del af de højt begavede børn oplever, at de ikke kan rummes i fællesskabet i folkeskolen, og at de ikke har nogle ligesindede at spejle sig i. Det kan betyde, at barnet kan få en følelse af tabt identitet. Dette vil både kunne opstå, når barnet bliver bekræftet i, at det på trods af anderledes forudsætninger ikke får den samme opmærksomhed fra læreren som de øvrige elever, og når kommunikationen med klassekammeraterne mislykkes. Så kan der ske det, at selvværdet og selvtilliden daler.

På Mentiqa Nordjylland kan det højt begavede barn møde andre børn som sig selv og kan slippe af med oplevelsen af "at være anderledes". I stedet for at bruge al sin energi på at prøve at være ligesom alle andre kan barnet bruge energien på at være barn og på at lære. På skolen er der lave klassekvotienter, og det giver læreren mulighed for både at kunne fokusere på det enkelte barn og på samspillet i klassen. Mentiqa Nordjylland er en skole med fokus på de tre grundværdier: Trivsel, rummelighed og faglighed.

_______________________________________________________________________________

Hvad vil det sige at være "højt begavet"?
At være højt begavet betyder ikke nødvendigvis, at man er et geni, eller at man er dygtig til alting. At et barn er højt begavet giver sig snarere til kende ved særlige måder at forstå, erkende og lære. Det kan være svært at afgøre om ens barn er højt begavet, men der findes en række kendetegn, som ofte gør sig gældende for denne type børn. Hvis du kan genkende flere af disse træk ved dit barn, er der sandsynlighed for, at det er højt begavet:

Er forud for andre børn på samme alder. Har fået et tydeligt sprog meget tidligt.
Foretrækker voksne frem for andre børn. Kan virke meget følsom og sensitiv.
Er ekstremt nysgerrig. Har vilde, skøre ideer og er åben for dine ideer.
Kan fokusere og være vedholdende. Ser detaljer i alt og spørger til dem.
Er meget målrettet. Har en begrebsverden forud for sin alder.
Klarer sig godt uden at arbejde hårdt for det. Tænker akademisk.
Diskuterer i detaljer og er omstændelig. Viser stærke holdninger og synspunkter.
Er intens - virker opmærksomheds- og kontaktkrævende. Tænker abstrakt
Skaber nyt frem for at kopiere. Holder af at lære - vil hele tiden vide mere. Bearbejder information - vil vide "hvorfor". Kan ofte intuitivt svare på spørgsmål og opgaver.
Husker godt. Trives med kompleksitet og ser sammenhænge. Er ivrigt observerende - målrettet og intens nysgerrig. Er meget selvkritisk/perfektionistisk.
Har det svært med interaktion med jævnaldrende børn.
(Kilde: Ole Kyed, børnepsykolog)

_______________________________________________________________________________

Yderligere Information
Program for "Åben Skole"

11.30: Skolen åbner - her er "kreativ undervisning", kom og lyt, spørg og vær med.

Hele dagen: Værksteder hvor du kan deltage med dit barn: Bamseværksted, Dekorationsværksted, Julekortværksted, Juleflet, IQ-værksted, Julebiograf og Julecafe hvor du kan købe lidt godt til ganen.

15.00: Tak for i dag og glædelig december!

Relevant information

http://mentiqa.com


Billeder


Pressekontakt


Firma

Mentiqa-Nordjylland
Thistedvej 115
9400 Nørresundby, Danmark

  98 22 19 11
  23 72 02 55

http://www.mentiqa.com

Modtag nyheder fra Mentiqa-Nordjylland på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater