Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/01-18   -   Pressemeddelelse

Trods vanvittig pris blev iPhone X Årets Mobil 2017



Prisen på 10.000 kroner betyder ikke noget. Danskerne er vilde med iPhone X, der netop er kåret til Årets Mobil 2017.

Publikum har talt. iPhone X er Årets Mobil 2017. Apple fik 16 procent af stemmerne, mens Samsung måtte se sig henvist til andenpladsen med deres topmodel i 2017. Galaxy S8 trak godt 12 procent af stemmerne hjem til Samsung. Det var dermed ikke nok i år til, at de løb med sejren for "Årets Mobil".

Så selvom iPhone X har et prisskilt på op til 10.000 kroner belønner danskerne Apples nyeste smartphone med titlen "Årets Mobil 2017".

I 2016 vandt Samsung afstemningen med Galaxy S7 Edge.

Huawei fandt vej til tredjepladsen i 2017 med Mate 10 Pro, der følger op på succesen med Mate 9 Pro, som i 2016 blev nummer to i afstemningen om Årets Mobil 2016.

- "Afstemningen siger ikke noget om hvorfor iPhone X er årets vinder, men i min anmeldelse lagde jeg blandt andet vægt på Face ID, som et af argumenterne for en topkarakter," siger John G. Pedersen, mobilekspert og chefredaktør på MereMobil.dk.

- "Apple har taget ansigtsgenkendelse ind i en ny tidsalder. Flere producenter har tidligere indført ansigtsgenkendelse som biometrisk oplåsning af telefoner, men uden synderligt held og med en alt for ustabil brugeroplevelse til følge. Apple har forfinet ansigtsgenkendelse til tæt ved perfektion. Og når de samtidigt tror så meget på funktionen, at de helt har fjernet hjemknappen, og indfører en ny intuitiv betjening af telefonen, uden den klassiske hjemknap, ja så fortjener de den udmærkelse som Årets Mobil er," slutter John G., der gennem mere end 20 år har fulgt mobilmarkedet tæt.

Selvom danskerne generelt er glade for iPhones, så er det altså ikke fordi Apple er en ”sikker” vinder af ”Årets Mobil”. Det er faktisk kun iPhone 6, som tidligere har hevet sejren hjem til Apple. Igennem årene har danskerne hyppigere sat deres stemme på HTC og Samsung.

TOP 5 2017

1. Apple iPhone X (16 %)
2. Samsung Galaxy S8 (12,6 %)
3. Huawei Mate 10 Pro (12,0 %)
4. OnePlus 5T (11 %)
5. Samsung Galaxy Note 8 (7 %)

Afstemningen er udført via MereMobil.dk, Facebook, Twitter og LinkedIn fra den 8. december til 31. december 2017. Der er afgivet i alt 2.046 stemmer.

TIDLIGERE ÅRS VINDERE

2017: Apple iPhone X
2016: Samsung Galaxy S7 Edge
2015: Samsung Galaxy S6 Edge
2014: Apple iPhone 6
2013: HTC One (M7)
2012: Samsung Galaxy S III
2011: Samsung Galaxy S II
2010: HTC Desire
2009: HTC Hero

Relevant information

Mere om Årets Mobil 2017
http://meremobil.dk/2018/01/iphone-x-er-aarets-mobil-2017/


Billeder


Pressekontakt

John G. Pedersen
Mobilekspert og foredragsholder
  +45 60 82 78 00

Firma

MereMobil.dk
Dannebrogsgade 1
5000 Odense C, Danmark

  +45 60 82 78 00
  +45 60 82 78 00

http://www.meremobil.dk

Modtag nyheder fra MereMobil.dk på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire