05/05-11 - Pressemeddelelse

Unge er til historie

Historieskrivningen er sluppet af med sit støvede image og har fået tag i de unge, viser nye tal

De digitale medier og en ændret historieopfattelse har mønstret en ny generation af historieelskere - de unge.

Nye tal viser, at populært stof om historie har fanget et stort publikum af unge danskere. Bonnier udgiver populærmagasinet Historie med den tilhørende hjemmeside www.historienet.dk på 5 sprog. Her har antallet af unge brugere oversteget de vildeste forhåbninger og er nærmest i eksplosiv vækst.

På et år er brugertallet steget med 600 procent, og selvom historielæsning traditionelt er forbeholdt den ældre generation, så tegner de unge sig for en stor del af denne fremgang. Hver fjerde netbruger er således nu mellem 15 og 25 år, og de sluger i gennemsnit fem sider ad gangen på sitet.

Magasinet Histories chefredaktør, Sebastian Relster, forklarer den stigende historiske interesse med at det er blevet "stuerent" at formidle historie på en mere spændende måde:

"For mange har ordet "historie" været forbundet med skolefaget historie, det vil sige endeløs opremsning af årstal, fodnoter og kongerækker. Men nu er ånden sluppet ud af flasken. Det er blevet ok at levendegøre historien. At formidle drama, menneskeskæbner, hverdagsliv... alt det, som historien jo også er: En sand guldgrube af spændende historier," siger han.

2. Verdenskrig trækker
26-årige Jacob Dupont er én af de unge, der er blevet fanget af interessen for historie, for eksempel ved at pløje tykke bøger igennem om 2. Verdenskrig.

"Jeg er optaget af, hvordan nazismen kunne bondefange så mange mennesker. Det er fascinerende, hvad der skete inde i hovedet på tyskerne - fascinerende, fordi man nok aldrig helt når til bunds i, hvordan det kunne gå så galt," siger Jacob Dupont, der til daglig læser medicin.

Jacob Dupont hæfter sig ved, at det ikke er skolen, der har vakt hans historiske interesse.
"Historieundervisningen i folkeskole og gymnasium var desværre ofte uinteressant. Det faglige indhold var ensporet og emnerne, som for eksempel handelen i Europa i 1600-tallet, fængede ikke," siger han.

Men fascinationen af fortiden vandt alligevel, ikke mindst fordi der er opstået en ny populær og letforståelig måde at fortælle om tingene på, mener Jacob Dupont.

Nybrud på det historiske område
På kioskhylderne erobrer de historiske magasiner som Magasinet Historie stadig mere plads og på Danmarks Radio fylder historiske satsninger godt i, som fx serierne "Pacific" og nu "Kammerater i krig."
Også historiske, litterære bestsellere med mennesker af kød og blod har for længst fået sin gang på jorden, f.eks. "Hundemordet i Vimmelskaftet" om København i 1700-tallet, skrevet af forfatter Ulrik Langen, ph. d. i historie og lektor på Syddansk Universitet:

"Historikerne har længe skelnet skarpt mellem forskning og bred formidling, forstået på den måde, at hvis noget skulle være videnskabeligt, skulle det også være kedeligt, og det hænger jo slet ikke sammen. Jeg tror, der er ved at ske et nybrud på det historiske område, der giver plads til den fortællende dimension, og det fanger de unge læsere," siger Ulrik Langen.

Som madlavning og krimistof
Chefredaktør Sebastian Relster glæder sig over, at historie har vundet sin plads i medieforbruget i samme omfang som madlavning og krimistof.

"Hollywood har bestemt gjort sit for at få unge på krogen. Russel Crowe har altså bare større appeal end Piet van Deurs. Og når filmproducenter øser millioner af dollars i en 3D-kopi af Rom, så bliver historien vakt til live for ungdommen. Man skal heller ikke undervurdere computerspil. Spil som Age og Empire og Civilization har også lokket mange unge ind i historieuniverset," siger Sebastian Relster.