Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/06-11   -   Pressemeddelelse

OK at forstyrre chefens ferie

Så godt som alle ledere i danske virksomheder har prøvet at blive forstyrret af deres medarbejdere, og de synes det er i orden, viser ny undersøgelse fra CA a-kasse.

Ledere i danske virksomheder er vant til at blive kontaktet af medarbejderne i ferien. 98 procent af alle ledere har prøvet det, og for 3 ud af 10 sker det ofte eller altid. Og det er ok med lederne, selvom det påvirker deres udbytte af ferien, viser ny undersøgelse fra CA a-kasse.

Men forstyrrelser i ferien bør begrænses mest muligt og sættes i system, mener Lars Moesgaard, der er udviklingschef i CA a-kasse.
"Jeg er sikker på, at cheferne, hvis de virkelig mærker efter, ikke synes det er fordel at blive kontaktet. Men det er en nødvendig del af lederrollen, fordi der kan være situationer, hvor medarbejderne har brug for et go eller no-go, og så skal lederen ikke være en flaskehals for afdelingens arbejde", siger Lars Moesgaard.

Lederne accepterer forstyrrelser
Ledere er mere udsatte for at blive kontaktet i ferien, viser undersøgelsen fra juni 2011 blandt 1.690 medlemmer af CA a-kasse. Mens 3 ud af 10 ledere bliver kontaktet af virksomheden i ferien ofte eller altid, gælder det kun for hver tiende medarbejder uden ledelsesansvar.
Samtidig er chefer også mere indstillet på, at blive kontaktet i ferien. Kun 6 % af lederne siger nej til kontakt i ferien, mens det gælder for 14 % af medarbejderne. 3 ud af 4 medarbejdere og chefer mener, at det er ok at blive kontaktet i ferien - hvis det er vigtigt og uopsætteligt. Mens hver 5. chef desuden mener, at det er ok at blive kontaktet under alle omstændigheder, gælder det kun for hver 10. medarbejder.

Ledere lader mindre op
Men det er problematisk, at blive kontaktet i ferien, for det påvirker ledernes udbytte af ferien. Mens 7 ud af 10 medarbejdere mener, at ferien i høj grad giver mulighed for at slappe af, så de får ny energi, gælder det kun for 6 ud af ledere.
"Så snart der tikker en mail eller sms ind fra jobbet, tager det fokus fra ferien, også selvom det kan klares på 5 minutter. Mentalt er du allerede i arbejdsmode, og så bruger du af batterierne i stedet for at lade op", siger Lars Moesgaard.

Brug din gatekeeper
Lars Moesgaard anbefaler, at det på forhånd aftales med medarbejderne hvornår og hvordan lederen kan kontaktes i ferien.
"Find en kontaktperson, der kan være gatekeeper, så kun en i afdelingen ringer, i stedet for at flere ringer om det samme. Og ring slet ikke. Send en mail eller en sms, så kan chefen nå at tænke over problemet og vende tilbage, når det passer ind i ferieprogrammet. Og kun om det allervigtigste, så chefen ikke belastes med noget, som kunne have ventet eller være løst af en anden. Dér kan gatekeeperen også have en vigtig funktion i at sortere fra", siger Lars Moesgaard.

Ryd bordet og undgå forstyrrelser
Lederne - og medarbejderne - kan dog gøre meget for helt at undgå eller minimere kontakten i ferien.
"De fleste sidder og knokler de sidste par dage inden ferien for at få ryddet bunkerne af vejen. Men det gælder om også at have overskuddet til at se 3 uger frem, og løse mest muligt på forhånd. Måske dukker der alligevel nye udfordringer, som du er nødt til at tage stilling til, men så har du da gjort hvad du kunne for at minimere forstyrrelserne i ferien", siger Lars Moesgaard.

CA a-kasse
CA er a-kasse for højtuddannede i det offentlige og i erhvervslivet, f.eks. indenfor ledelse, økonomi, salg, marketing, it og kommunikation. CA har 38.000 medlemmer, hvoraf størstedelen har en erhvervsøkonomisk eller samfundsfaglig baggrund.

Relevant information

http://www.ca.dk


Pressekontakt


Firma

methamedia
Gl. Strandvej 163,2
3050 Humlebæk, Danmark

  60820403
  60820403


Modtag nyheder fra methamedia på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater