Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/03-11   -   Pressemeddelelse

MICHELIN Pilot Super Sport er verdens hurtigste dæk

MICHELIN Pilot Super Sport, som Michelins ingeniører har sendt på gaden dette forår, er dækfirmaets bedst præsterende serieproducerede supersportsvogns dæk nogensinde. Dækket bygger på den know-how, som Michelin igennem flere årtier har opsamlet fra 24 timers løbet Le Mans, og er udviklet i samarbejde med BMW M, Ferrari og Porsche.

Der har siddet Michelin-dæk på de sejrende biler i verdens hårdeste mortorløb, Le Mans, de seneste 13 år, og MICHELIN Pilot Super Sport nedstammer direkte fra den viden som Michelins motorsportsafdeling har opsamlet i 24 timers løbet.

BMW M, Ferrari og Porsche har deltaget aktivt i udviklingsfasen, og alle tre bilfabrikanter har lagt vægt på, at Michelin skulle udvikle et dæk, der kunne bruges både til hverdag og på racerbanen uden at gå på kompromis med sikkerheden. I alt er det nye MICHELIN Pilot Super Sport blevet testet over mere end 100.000 km, og har kørt med hastigheder over 300 km/t i sammenlagt 1.000 timer.

- MICHELIN Pilot Super Sport er det ypperste, vi nogensinde har produceret til gadebiler, og udover performance har vi haft enormt fokus på at udvikle et dæk, der kan give maksimum sikkerhed under selv de mest ekstreme forhold. Med hjælp fra tre af verdens mest kræsne bilfabrikanter er det mere end lykkedes samtidig med, at holdbarheden også sætter nye standarder, siger Bernt Wahlberg, produktspecialist hos Michelin i de nordiske lande.

Formidabel ydeevne giver maksimum sikkerhed og bedre totaløkonomi

Michelins ingeniører har haft fokus på at forbedre MICHELIN Pilot Super Sports egenskaber på alle underlag, og i en TÃœV SÃœD test fra 2010[1] var MICHELIN Pilot Super Sport hurtigere end de fem største konkurrenter. Sammenlignet med MICHELIN Pilot Super Sports forgænger MICHELIN Pilot Sport PS2, er der følgende forbedringer.

Vejgreb på tør vej:
- 1,5 sekunder hurtigere på en 2.700 meter lukket bane
- Ved nedbremsning fra 100 km/t til fuldt stop, er bremselængden 1,5 meter kortere

Vejgreb på våd vej:
- 2,5 sekunder hurtigere på en 4.100 meter lukket bane
- Ved nedbremsning fra 80 km/t til 10 km/t, er bremselængden 3 meter kortere
- Holdbarheden til hverdagskørsel er forbedret med 10 pct og på bane med 50 pct.

Integreret Le Mans-teknologi

MICHELIN Pilot Super Sport indeholder tre teknologier, som er taget direkte fra Michelins motorsportsafdeling:

TWARON® fiberbælte

- Ved meget høje hastigheder sikrer Twaron® fiberbæltet større stabilitet, fordi centrifugalkræfterne er bedre kontrolleret og mere ligeligt distribueret. Det giver større stabilitet i dækkets skuldre.

- Twaron® fibre er fem gange stærkere end stål.

DUAL-COMPOUND TEKNOLOGI

- Er en ny fordeling af to forskellige gummiblandinger mellem yder- og inderside af dækkets kontaktflade med underlaget.

- Ydersiden består af en carbon-forstærket gummiblanding, der giver ekstrem holdbarhed på bane med mange sving.

- Indersiden består af en gummiblanding optimeret til kørsel på vådt underlag og med et grip, der tilpasser sig selv til de mindste ujævnheder.

VARIABEL CONTACT PATCH 2.0

- Takket være de nyeste digitale simulationer, der bruges i fly- og bilindustrien, fordeles tryk og temperatur ensartet på dækkets kontaktflade, og uanset om der køres lige ud eller drejes, er kontaktfladens areal det samme.

Rekorder fra Le Mans 2010

- Ved sidste års Le Mans var Michelin sammen med vinderbilen Peugeot 908 med til at sætte tre rekorder:

- Længste distance totalt: 5.410,71 km

- Hurtigste tid på ét sæt dæk: 46 omgane på 3:21:917, hvilket svarer til en gennemsnitshastighed på 243km/t

- Mindste antal dækskift: 11 brugte i løbet af 24 timer kontra 14 dækskift i 2009.

Dimensioner

Dimensionerne for MICHELIN Pilot Super Sport begynder ved 223/45 ZR 18 til 265/30 ZR 22. Det bredeste dæk i Super Sport serien er 345/30 ZR 20. Dækket er bl.a. originalmonteret på bilmodellerne Koenigsegg Agera, Ferrari 458 og BMW M3. Dækket er allerede klar til salg i Danmark nu.

[1] MICHELIN Pilot Super Sport opnåede den hurtigste omgangstid i forhold til fem førende konkurrenter på bane på tørt underlag i en test foretaget af TÃœV SÃœD Automotive i 2010. Dækdimensioner 245/40 ZR 18 og 235735 ZR 19.

Om Michelin
Michelins mission er at bidrage til konstant at forbedre varer og mennesker mobilitet ved at udvikle, fabrikere og sælge dæk til alle typer af køretøjer, f.eks. biler, cykler, entreprenørmaskiner, fly, jorbrugsudstyr, lastvogne, motorcykler og den amerikanske rumfærge. Michelin udgiver også vejkort, rejse-, restaurant- og hotelguider samt tilbyder elektroniske rejsetjenester på viamichelin.com. Michelins hovedkontor ligger i Clermont-Ferrand i Frankrig. Michelin driver virksomhed i mere end 170 lande med 109.000 ansatte, heraf cirka 300 i Norden, og 72 fabriksanlæg i 19 lande på fem kontinenter. Forskning og udvikling finder sted på tekniske anlæg i Europa, USA og Japan. Nærmere information på: www.michelin.com eller www.michelin.dk.

Relevant information

http://www.michelin.dk


Pressekontakt


Firma

Michelin Nordic AB
Michelin Gummi Compagni A/S, Kirkebjerg Allé 88
2605 Brøndby, Danmark

  +46 (0)8 709 07 76
  +46 (0)72 250 07 40

http://www.michelin.dk

Modtag nyheder fra Michelin Nordic AB på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater