Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/03-11   -   Pressemeddelelse

Seks nye MICHELIN Bib Gourmand restauranter i Danmark

I dag præsenteres indholdet af den nye Guide MICHELIN Main Cities of Europe 2011 af dækproducenten Michelin. København bevarer sin status som nordens gastronomiske højborg, da ti restauranter i år har fået en stjerne. Dertil har seks nye restauranter fået udmærkelsen Bib Gourmand.

København er ubestridt Nordens gastronomiske centrum - det blev bekræftet endnu engang i den nye udgave af Guide MICHELIN Main Cities of Europe 2011. København har nu for niende år i træk været den by i Norden med flest stjernerestauranter, og i den nye Michelinguide har København 11 stjerner fordelt på 10 restauranter. København får oven i købet seks nye Bib Gourmand restauranter - en udmærkelse som indikerer veltillavet mad til en fordelagtig pris - hvilket gør at København totalt har 12 Bib Gourmand udmærkelser. Antallet af restauranter, som nævnes i guiden, er øget fra 49 i 2010 til 54 i år.

- En tendens vi ser, er, at interessen for "good value for money" stiger og det kommer til udtryk i København med hele seks nye Bib Gourmand restauranter, siger Carl Stenson, informationschef hos Michelin i de nordiske lande.

Danske restauranter med stjerner i den nye Guide MICHELIN Main Cities of Europe 2011:
- 2 stjerner: Noma
- 1 stjerne: AOC, Herman, Kokkeriet, Era Ora, Formel B, Kiin Kiin, Kong Hans Kælder, Søllerød Kro og The Paul

Hele seks nye restauranter har fået en Bib Gourmand-udmærkelse: Orangeriet, Relæ, Enomania, Mêlée, Søren K og Skovshoved.

Tidligere har følgende restauranter modtaget Bib Gourmand udmærkelsen: Famo, Frederiks Have, Kanalen, Kødbyens Fiskebar, L'Altro og Le Sommelier,

1.557 hoteller og 1.771 restauranter i 44 byer og 20 forskellige lande
Hvert år rejser anonyme inspektører rundt i hele Europa og prøvespiser på restauranter og bor på hoteller. Inspektørerne betaler altid for deres mad og hotelovernatninger og aflønnes af Michelin - alt sammen for at bevare Guide MICHELINs uafhængighed, og for at inspektørerne skal få samme oplevelse som alle andre gæster.

I Guide MICHELIN Main Cities of Europe 2011 er der blevet plads til 1.557 hoteller (hvoraf 110 er nye) og 1.771 restauranter (199 nye) fra 44 byer og 20 lande. Kun 15 af disse restauranter har tre stjerner, 58 har to stjerner (hvoraf seks i år er nye) og 284 har 1 stjerne (heraf 39 nye). I år fejrer Guide MICHELIN Main Cities of Europe 30-årsjubilæum.

Allerede i år 1900 udkom den første Guide MICHELIN i Frankrig. Den blev uddelt gratis af dækproducenten Michelin til alle bilister i Frankrig for at gøre det nemmere at rejse. Den dag i dag er Michelins motto "Vejen frem", og det sammenfatter koncernens stræben efter at forenkle rejser ved at tilbyde dæk og gode restaurant- og hotelguider. Michelin publicerer i år 26 guider, som dækker 23 lande på tre kontinenter og som indeholder mere end 45.000 adresser.

Michelin's forskellige guider er også tilgængelige på Viamichelin.com, som har mere end 400 mio. besøgende om året. Dertil kan Guide MICHELIN også downloades som iPhone og iPad app, hvor man kan finde restauranter fra alle Michelins europæiske guider inklusiv Main Cities of Europe guiden.

Pressekontakt Michelin Nordic:
Lotta Wrangle, Telefon: +46 8 709 07 76

Informationschef Michelin Nordic:
Carl Stenson, Telefon: +46 8 709 07 17

Michelins mission er at bidrage til konstant at forbedre varers og menneskers mobilitet ved at fremstille og markedsføre dæk. Vi fremstiller dæk til for eksempel fly, personvogne, motorcykler og cykler, entreprenørmaskiner, landbrugsmaskiner, lastvogne og den amerikanske rumfærge. Michelin tilbyder endvidere elektroniske tjenester på www.viamichelin.com og udgiver vejkort og -atlas, rejse-, restaurant- og hotelguider. Michelins hovedkontor ligger i Clermont-Ferrand i Frankrig, og virksomheden er repræsenteret i 170 lande, har 129.000 ansatte (heraf cirka 320 i Norden) og 71 fabrikker i 19 lande. Nærmere information på: www.michelin.com eller www.michelin.dk

Relevant information

http://www.michelin.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Michelin Nordic AB
Michelin Gummi Compagni A/S, Kirkebjerg Allé 88
2605 Brøndby, Danmark

  +46 (0)8 709 07 76
  +46 (0)72 250 07 40

http://www.michelin.dk

Modtag nyheder fra Michelin Nordic AB på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater