Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/09-09   -   Pressemeddelelse

Microsoft afslører deres hidtil tyndeste tastatur, designet udelukkende til Bluetooth-computere

Nyt tastatur udstyret med separat numerisk Bluetooth-tastatur til produktivitet på farten.

Microsoft har i dag præsenteret deres tyndeste tastatur nogensinde - Bluetooth Mobile Keyboard 6000 - som er udviklet udelukkende til bærbare og stationære computere med Bluetooth. Prognoser viser, at over 55 procent af alle bærbare pc'er vil blive leveret med Bluetooth ved udgangen af 2010. (1) Mens mobile pc'er hele tiden bliver mere og mere kompakte, har Microsoft Hardware-teamet skabt Bluetooth Mobile Keyboard 6000 for at imødekomme forbrugernes behov for komfortabelt og transportabelt computertilbehør.

Microsoft Hardwares afdeling for industrielt design har udformet tastaturet, så det ikke går på kompromis med stilen, og har samtidig skabt et kompakt, elegant og raffineret produkt, som byder på ultimativ komfort med Microsofts Comfort Curve-layout. Tastaturet har også et bærbart numerisk Bluetooth-tastatur, som gør det lettere at være produktiv, uanset hvor man arbejder.
"Designprincipperne kompakt, stilrent og raffineret er grundlaget for tastaturets succes", fortæller Chris Kujawski, som er industriel designer ved Microsoft Hardware. "Der er absolut intet ekstravagant ved designet. Vi har fjernet alt det, der ikke passede sammen med idéerne, og vi endte med noget, som vi er meget stolte over - et kompakt, sofistikeret tastatur, der passer perfekt til Bluetooth-computere."

Tastaturet ser mindst lige så godt ud, som det føles

Microsofts hidtil tyndeste tastatur - bare et par mm tykkere end et AAA-batteri bagest - Bluetooth Mobile Keyboard 6000 spidser til imod fronten, så tastaturet er let at holde og få fat i. Og for at muliggøre de beskedne ydre dimensioner og samtidig kunne byde på ultimativ komfort benytter tastaturet et Comfort Curve-design, der giver en mere ergonomisk tastestilling i forhold til de lige tastaturudformninger på bærbare computere. Microsofts Comfort Curve-design tilskynder til en naturlig håndledsstilling med en let 6 graders kurve, som er nem at lære stort set uden tilvænning. Med flere end 10 millioner solgte Comfort Curve-tastaturer er udformningen blevet en af forbrugernes favoritter, og 94 procent af de brugere, der har et Comfort Curve-tastatur, ville anbefale det til venner og familie.(2)

Ideelt bærbart numerisk Bluetooth-tastatur

Øverst på listen over forbrugernes klagepunkter i forbindelse med arbejde med bærbare computere er fraværet af et numerisk tastatur. Sammen med Bluetooth Mobile Keyboard 6000 lanceres et separat numerisk Bluetooth-tastatur, der kan benyttes sammen med tastaturet eller separat for at forbedre produktiviteten. Det numeriske tastatur leveres i et transportetui, så det er lige til at tage med, og vil også kunne købes separat.

Priser og tilgængelighed

Bluetooth Mobile Keyboard 6000 og Bluetooth Number Pad vil kunne fås fra oktober 2009 til en anslået vejledende udsalgspris på hhv. DKK 699.- og DKK 349.- Bluetooth Mobile Keyboard 6000 og Bluetooth Number Pad er omfattet af en verdensomspændende 3-årig begrænset hardwaregaranti fra Microsoft. Flere oplysninger om disse og andre Microsoft Hardware-produkter findes på http://www.microsoft.com/hardware.

Om Microsoft Hardware

I mere end 26 år har Hardware Group beskæftiget sig med innovativ teknik, banebrydende industrielt design og omfattende egnethedstests for at skabe produkter af exceptionel kvalitet og holdbarhed, som forbedrer softwareoplevelsen og styrker forbindelsen imellem forbrugerne og deres pc. Microsoft Hardware er førende i branchen i forbindelse med ergonomisk teknik, industrielt design og hardware-/softwarekompatibilitet og sikrer forbrugerne en nemmere, mere bekvem og sjovere oplevelse med computeren. I 2008 havde Hardware Group premiere på verdens mest avancerede overfladeregistreringsteknologi - Microsoft BlueTrack-teknologien - som sætter forbrugerne i stand til at benytte pegeredskaber på flere overflader end med optiske mus og lasermus.4 Flere oplysninger om Hardware Group findes på http://www.microsoft.com/hardware eller http://www.microsoft.com/danmark/hardware/
.
Om Microsoft

Microsoft (Nasdaq "MSFT") blev grundlagt i 1975 og er førende inden for software, serviceydelser og løsninger, der hjælper mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale.

1 IMS Research, Bluetooth-markedsundersøgelse, 2008
2 Answers Research, MSHW-kundetilfredshedsundersøgelse, november 2008
3 Faktiske detailpriser kan variere.
4 Sammenlignet med førende kommercielt tilgængelige mus i efteråret 2008. BlueTrack fungerer ikke på
gennemsigtigt glas eller spejloverflader.

Bemærkning til redaktører: Hvis du er interesseret i supplerende oplysninger om Microsoft, er
du velkommen til at besøge Microsoft-websiden på adressen
http://www.microsoft.com/presspass på Microsofts koncerninformationssider. Internetlinks,
telefonnumre og titler var korrekte på offentliggørelsestidspunktet, men kan være blevet ændret
siden.

Relevant information

http://www.microsoft.dk


Pressekontakt


Firma

Microsoft Danmark ApS
Tuborg Boulevard 12
2900 Hellerup, Danmark

  +45 22 10 45 81

http://www.microsoft.dk

Modtag nyheder fra Microsoft Danmark ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater