Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/10-09   -   Pressemeddelelse

Danskerne: It, medico og energi skal sikre fremtidens indtjening og vækst

Fremtidens indtjening og vækst skal findes i it-branchen, der også er den mest innovative branche. Det mener danskerne ifølge undersøgelsen "It og danskerne 2009". Samtidig mener danskerne, at politikerne skal gøre mere for at styrke danskernes it-færdigheder.

Den økonomiske situation har aktualiseret debatten om, hvad der skal sikre den fremtidige velfærd i Danmark. Ifølge undersøgelsen "It og danskerne 2009", der er foretaget af Microsoft Danmark, er danskerne ikke i tvivl, når de bliver bedt om at pege på de tre brancher, der skal sikre fremtidens indtjening og vækst i Danmark. It-branchen tager førstepladsen med 75 %, efterfulgt af medico med 73 % og energibranchen med 64 %. At danskerne har stor tiltro til it-branchens fremtidspotentiale, understreges af, at 94 procent af danskerne i høj eller nogen grad mener, at det er vigtigt for fremtidens indtjening og vækst, at Danmark er en førende it-nation.

"Det er glædeligt, at danskerne anerkender it-branchens betydning for samfundets vækst. Vi er dygtige til it i Danmark - både på virksomheds- og befolkningsniveau - og det skal vi drage fordel af nu og i fremtiden. Ifølge Greens Konjunkturindikator er it den eneste sektor, der oplever vækst i øjeblikket, så det er vigtigt med en stærk dansk it-branche," siger Jørgen Bardenfleth, administrerende direktør i Microsoft Danmark.

En undersøgelse fra analysevirksomheden IDC understreger potentialet ved it. Den viser, at de samlede it-investeringer i Danmark vil stige fra de nuværende 59 mia. kr. til 67 mia. kr. i 2013. Derudover vil it-branchen i Danmark vokse med op til 400 virksomheder og 10.000 nye arbejdspladser fra 2009 til 2013.

Innovation er grundlaget for vækst
Undersøgelsen "It og danskerne 2009" indikerer, at danskernes forventninger til en branches fremtidige vækst afhænger af evnen til at skabe innovation. Således tager it-, medico- og energibranchen også de tre første pladser, når danskerne udpeger de mest innovative brancher.

"Alle tre brancher anvender betydelige ressourcer på innovation. Alene hos Microsoft investerer vi årligt mere end 9,5 mia. dollars på udvikling af vores produkter. Det svarer rundt regnet til to en halv storebæltsbro. Fordelen for samfundet er, at de ressourcer kommer hele samfundet til gode i form af flere arbejdspladser og produkter, der skaber større effektivitet og produktivitet," siger Jørgen Bardenfleth.

Danskerne efterlyser politisk fokus
Danskerne anser det som vigtigt for den fremtidige indtjening og vækst, at Danmark er en stærk it-nation. I det lys er det positivt, at World Economic Forum de sidste tre år har kåret Danmark til verdens mest it-parate nation. Ikke desto mindre viser undersøgelsen, at over 70 procent af danskerne mener, at politikerne bør gøre mere for at styrke danskernes it-færdigheder.

Om undersøgelsen "It og danskerne 2009"
Microsoft Danmark har taget temperaturen på danskernes viden om, holdninger til og anvendelse af it.

"Politikere, virksomheder, medier og meningsdannere omtaler ofte it som en del af løsningen på mange af samfundets udfordringer. Men hvordan ser den almindelige dansker på it? Det satte vi os for at undersøge - og det er der kommet mange overraskende og interessante svar ud af. Eksempelvis er de ældre mere interesserede i it end de unge," siger Martin Rossen, kommunikationsdirektør i Microsoft Danmark.

Det er hensigten, at "It og danskerne" skal være en årligt tilbagevendende undersøgelse, som tager danskernes it-temperatur og sætter fokus på forhold, der har været dagsordenssættende i det forgangne år - i år er der særlig fokus på digital mobning. Undersøgelsen har 1035 respondenter og er repræsentativ for den danske befolkning.

Relevant information

http://www.microsoft.dk


Pressekontakt


Firma

Microsoft Danmark ApS
Tuborg Boulevard 12
2900 Hellerup, Danmark

  +45 22 10 45 81

http://www.microsoft.dk

Modtag nyheder fra Microsoft Danmark ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater