22/07-10
-
Pressemeddelelse
Microsofts nye Xbox syvdobler salget - flyvende start!
For en uge siden lancerede Microsoft den nye spillekonsol Xbox 360 250 GB. På blot to dage har dette syvdoblet salget af Xbox i Danmark. Det overstiger alle forventninger. I går blev en lettere version af den nye maskine præsenteret - det varsler yderligere fremgang.
Storsælgende xbox giver konkurrenterne baghjul
Den nye Xbox kom på gaden for en uge siden, og på blot to dage blev der solgt syv gange så mange Xbox-maskiner som hele ugen før. Denne fremgang glæder naturligvis Microsoft Danmark:
"Det er sjældent set før, at en ny version af en eksisterende konsol, har medført så markant en stigning i salgstallene. På verdensplan er den nye Xbox også kommet godt fra land og i Danmark er vi meget glade for, at succesen er kommet så hurtigt og er så iøjefaldende," siger Claus Due, der er landechef i Microsoft Danmark.
Hos Blockbuster har man da også mærket den store efterspørgsel og har store forventninger til Xbox 360 i fremtiden:
"Produktet lever op til de forventninger vi havde før lanceringen, og vi forventer at efterspørgslen øges fremover - ikke mindst sammenholdt med de spændende spiltitler, der kommer i fremtiden samt lanceringen af Kinect i november," siger Søren Heilmann, der er adm. direktør hos Blockbusters Danmark.
Xbox i førertrøjen
Den store succes har naturligvis også medført store forventninger Hos Microsoft Danmark til det fortsatte salg af den nye Xbox, der byder på en lang række forbedringer i forhold til den hidtidige Xbox 360:
"Konsollen er blevet mindre, meget støjsvag og har fået et slankt, nyt design. Og så har den en meget større harddisk, indbygget Wi-Fi og er fuldt forberedt til vores nye bevægelsesstyrede sensor Kinect, som kommer på markedet til november. Alle butikker melder om enorm interesse, så nu har vi tårnhøje forventninger til salget," fortæller Claus Due og fortsætter:
"I går præsenterede vi Xbox 4 GB, en lettere version af den nye Xbox - med mindre harddisk, men lige så stærk på alle andre områder - til en lavere pris. Begge konsoller er blevet fantastisk modtaget bredt i markedet, så det tegner meget lovende. Det bliver særdeles interessant at se, hvor vi står om to ugers tid," slutter Claus Due.
Den nye Xbox 360
Nyt design:
Et nyt design og en blank, sort finish.
250 GB harddisk:
Over dobbelt så stor harddisk, som bl.a. kan bruges til overførsel og opbevaring af HD-film, spil og musik.
(Xbox 4 360 GB har et internt 4 GB flashcard).
Indbygget Wi-Fi:
Konsollen sluttes nemt til Xbox LIVE, som er en af verdens største online spille- og underholdningsplatforme.
Kinnect ready:
Konsollen er forberedt til det revolutionerende nye motion-sensor system Kinect. Kinect gør spil og underholdning levende på en helt ny og fantastisk måde, fordi du kan spille med hele kroppen. Med Kinect er det bogstaveligt talt dig der spiller - uden de begrænsninger, som en controller eller anden betejeningsenhed giver.
Link til Kinect: http://www.xbox.com/da-DK/kinect/
Relevant information
http://www.microsoft.dk