16/09-10
-
Pressemeddelelse
Skal vi lync'e? Microsoft Communicator skifter navn
Microsoft Lync Server 2010 er det nye navn for afløseren til Microsoft Office Communications Server (OCS). Rebrandingen kommer i forbindelse med frigivelsen af en Release Candidate til tredje generation af Microsofts Unified Communications-løsninger, der er tilgængelig fra d. 13. september. Blandt nyhederne i Lync 2010 er integreret IP-telefoni, intuitiv audio-, video- og webkonference og et helt nyt strømlinet brugerinterface, som er et tæt integreret med f.eks. Microsoft Office, Outlook og SharePoint.
"It-branchen er notorisk kendt for at bruge forkortelser og akronymer- selv navnet på branchen er en forkortelse. Lync-navnet giver associationer til både "link" - altså at være forbundet - og "sync" som sikrer, at alle er opdateret. Navnet afspejler også produktets funktionalitet. Men vigtigere end navnet er indholdet. Vi har oplevet stor efterspørgsel på Unified Communications, og med Lync tager vi skridtet videre med en kommunikationsløsning, der gør videndeling og samarbejde nemmere og mere effektivt," siger Jørgen Rahbek, produktchef for Unified Communications i Microsoft Danmark.
Med Microsoft Lync kan man holde kontakten med kollegaerne og omverden uanset hvilken enhed, man bruger. Det gælder på kontoret og på farten. Man kan eksempelvis skifte enhed under samtalen fra computer til mobil uden at afbryde samtalen. Lync gør kommunikation til virtuelle ansigt-til-ansigt møder gennem disse funktioner:
- Audio-, video-og webkonferencer
- Desktop- og applikationsdeling
- Presence og Instant messaging (IM)
- IP-telefoni
- Click-to-Communicate integreret i Microsoft- og trediepartsapplikationer
Microsoft Lync lanceres i Danmark ved et stort event i Tivolis nye konferencecenter den 17. november. Arrangementet holdes i fællesskab af Microsoft og Telenor, og udover lanceringen vil fokus være på at vise alle de partnerløsninger, der supplerer Microsofts platform.
Detaljer om tilmelding, agenda m.v. annonceres på
http://www.microsoft.dk/uc senere i september. Du kan præregistrere dig her:
https://survey.enalyzer.com/?pid=ms8s5sikLæs den fulde engelske pressemeddelelse her:
http://www.microsoft.com/Presspass/press/2010/sep10/LyncPR.mspxMicrosoft Lync Server 2010 Relase Candicate er tilgængelig for interesserede på:
http://www.microsoft.com/lync
Relevant information
http://www.microsoft.dk