24/08-10
-
Pressemeddelelse
Vi cykler stadig til arbejde
Vi cykler til arbejde" (VCTA) blev i foråret en kæmpe succes i Middelfart Kommune. Nu gælder det om at holde hjulene i gang, derfor opfordrer Kommunen virksomhedsledere og ansatte til tilmelde sig kampagnen "Vi cykler stadig til arbejde".
Man skulle tro de har fået cykelfeber i Middelfart Kommune ovenpå enkeltstarten i Post Danmark Rundt og det netop afsluttede lokale Tour de Vestfyn, som nok står klart i alles bevidsthed. Men det er faktisk slet ikke så tosset, for vi bliver meget sundere og lever længere - og mest interessant for virksomheder - medarbejder, der cykler, har færre sygedage.
Facts på bordet i ny lokal kampagne
Beskeden er klar i en ny kampagne målrettet virksomhedsledere i Middelfart Kommune. "Kære virksomhedsleder. Din virksomhed kan spare penge og have friske, glade arbejdstagere", indleder kommunen i et brev til virksomhedslederne. Formålet er at få flere til at tage cyklen til arbejde. Påstanden underbygges af en række undersøgelser, der gør det muligt at omsætte beregninger, af bl.a. produktionstab på grund af sygefravær, til effekten af cyklede kilometer hos medarbejderne. Konklusionen er at "én ekstra cyklet kilometer vil i gennemsnit spare din virksomhed 3,78 kr.". Og det kan hurtigt blive til mange penge afhængigt af virksomhedens engagement. Deltagelse i konkurrencen er naturligvis gratis
Nu med sundhedstjek og ugentlige gevinster
Cykelkampagnen varer fra 20. september til 17. oktober og der er igen to cykler, som hovedpræmier, på højkant til de deltagende hold. Som noget nyt tilbydes også gratis sundhedstjek af Middelfart Kommune nye Task Force, som åbner dørene for de deltagende virksomheder, som ønsker det. Og så er der ugentlige gevinster i form fede cykelhjelme og cykellygter.
Holdnavn, arbejdsplads, holdkaptajn og navne på deltagerne
Det er alt, hvad man skal bruge for at tilmelde sig og sine kolleger - og det kan ske på mail til: vicyklerstadigtilarbejde@middelfart.dk senest den 10. september.
Særligt Middelfart Kommune projekt
Kampagnen, som er en udløber af den nationale "Vi cykler til arbejde", er et unikt tiltag og et udtryk for, at lige præcis fokus på cyklisme giver rigtig god mening hos den grønne vækstkommune i midten af Danmark. Borgmester Steen Dahlstrøm forklarer "Vi har i 2010 valgt at sætte særligt fokus på cyklisme i Middelfart Kommune, fordi det giver sundere borgere, mindre CO2udledning og færre biler på vejene, som vi ved giver færre trafikulykker, - så dét vil også kunne mærkes på økonomien". Borgmesteren tilføjer: "Vores natur og de mange cykelruter i kommunen gør det også oplagt at nyde naturen på vej til jobbet på den to-hjulede - eller bare til og fra stationen."
Middelfart Kommune deltager selv med en række hold og tester samtidigt elcykler i ældreplejen både i Ejby, Nørre Aaby og i Middelfart. Her er forventningen, at der kan spares tid mellem hjemmebesøgende og udgifter til biler og benzin, samtidig med, at medarbejdere får mere motion.
Projektet er en del af det europæiske initiativ "Cykler uden grænser", hvor Middelfart Kommune er lead partner.
Læs mere om projektet på www.middelfart.dk/vicyklerstadig
Yderligere oplysninger omkring kampagnen kan fås hos:
Morten Westergaard (Klimachef), tlf. 8888 4795 eller
Christa Boisen (Teknik- og miljøforvaltningen), tlf. 8888 47
Relevant information
http://www.middelfart.dk