Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/10-11   -   Pressemeddelelse

Middelfart Kommune sætter ejendomme til salg i samarbejde med ejendomsmægler

Kommunen ønsker at sælge fem ejendomme bl.a. de tidligere børnehaver i Asperup, Nørre Aaby og Kauslunde. Enkelte ejendomme har før været udbudt uden held, derfor indgår Middelfart Kommune nu et samarbejde med Danbolig Erhvervscenter Syd.

Middelfart Kommune ønsker at sælge bygningerne for de tidligere børnehaver i Asperup, Nørre Aaby og Kauslunde samt 2 ejendomme i Middelfart by, nemlig ejendommen på Østre Hougvej 18 og en beboelsesfløj fra det tidligere statshospital på Teglbakken 103.

"Nogle af ejendommene har vi tidligere selv udbudt, men vi vil gerne sikre et større kendskab til udbuddet og dermed større chance for salg, som kan sikre kommunen en indtægt", siger jurist Anne Hammershøj Beck, Middelfart Kommune.

Ejendomsmægler valgt i udbudsrunde
Blandt en række bydende ejendomsmæglere til opgaven valgte Middelfart Kommune Danbolig Erhvervscenter Syd til, i samarbejde med KE Ejendomssalg, at stå for opgaven med at sælge ejendommene. Danbolig Erhvervscenter Syd har kontor i Kolding og har i over 10 år beskæftiget sig med salg af erhvervsejendomme. KE Ejendomssalg er specialist i omsætning af offentlige ejendomme.

Investering i fast ejendom?
Har du interesse i ovenstående ejendomme, så hold øje med Middelfart Kommunes hjemmeside www.middelfart.dk, hvor udbuddet offentliggøres, og hvor der også er link til Danbolig Erhvervscenters hjemmeside, hvor materialet kan downloades.

Ejendommene bliver annonceret i uge 43 - 45, og der er budfrist den 17/11 2011 kl. 12.

· Billeder og beskrivelser af ejendommene: www.danbolig.dk/Erhverv/
· Udbudsmateriale: www.ke-ejendom.dk

Yderligere oplysninger
Jurist, Middelfart Kommune, Anne Hammershøj Beck tlf. 8888 5012
Ejendomsmægler, Danbolig Erhvervscenter Syd, Henrik Grossmann tlf. 7026 2800

Relevant information

http://www.middelfart.dk


Pressekontakt


Firma

Middelfart Kommune
Østergade 9-11
5500 Middelfart, Danmark

  88 88 50 06

http://www.middelfart.dk

Modtag nyheder fra Middelfart Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater