Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/11-11   -   Pressemeddelelse

Grå papirspande betaler sig i Middelfart Kommune

Borgerne i Middelfart Kommune er flittige til at bruge deres genbrugsspande til papir, reklamer og aviser. Den seneste opgørelse viser, at kommunens månedlige tømning er passende og at den gode genbrugsånd og stigende salgspriser for genbrugspapir er en god forretning for både miljøet og renovationsvæsnet.

Borgerne i Middelfart Kommune er flittige til at bruge deres genbrugsspande til papir, reklamer og aviser. Den seneste opgørelse viser, at kommunens månedlige tømning er passende og at den gode genbrugsånd og stigende slagspriser for genbrugspapir er en god forretning for både miljøet og renovationsvæsnet.

Borgerne i Middelfart Kommune fik i 2010 leveret en grå plastspand til papir, reklamer og aviser, som bliver tømt på månedsbasis. Vurderingen fra Middelfart Renovation er klar: Borgerne bruger spandene og de er en god forretning for både miljøet og renovationsvæsnet.

Renovationsvæsnet oplever en fortsat fremgang for husstandsindsamlingen af papir i de grå 190 liter spande ved husstandene i Middelfart Kommune fortæller renovationschef Birger
Strandby Ernst:

"Opgørelsen af den indsamlede papirmængde fra januar til august 2011 viser, at den indsamlede mængde af papir bliver ved med at stige og tilsvarende falder mængden af indsamlet dagrenovation og brandbart affald på genbrugspladsen. Så borgerne i Middelfart Kommune er tydeligvis blevet rigtig gode til at genbruge deres papir i stedet for at smide det ud med affaldet eller i småt brandbart. - Og det er en gevinst for miljøet."

Forventer 100 ton ekstra papir i 2011
Der indsamlet 70 ton mere ved husstandene i forhold til samme periode i 2010 og den afleverede mængde papir på genbrugspladserne ser ud til at være på samme niveau i 2011 som i 2010. Fortsætter tendensen fra 2011 året ud, har papirindsamlingen bidraget med at øge genanvendelsen med omkring 100 ton ekstra papir i 2011 i forhold til 2010.

Samtidigt er der sket et tilsvarende fald i mængden af indsamlet dagrenovation og brændbart affald fra kommunens genbrugspladser.

En grøn vækstkommune med grønne borgere
"Det er glædeligt, at borgerne i den grad har taget de grå plastspande til sig og sorterer papiret fra husholdningsaffaldet. Nu kan vi genbruge papiret og det er grøn vækst, der betaler sig. Stigningen i papirmængden har sammen med gode salgspriser for papir betydet, at Middelfart Renovationsvæsen har tjent 335.000 kr. mere på papirsalget i år, end samme periode sidste år" udtaler en tilfreds energi- og miljøudvalgsformand Johannes Lundsfryd Jensen.

Yderligere oplysninger:
Renovationschef Birger Strandby Ernst: Tlf.: 8888 4851/ 2041 7244
Energi- og Miljøudvalgsformand Johannes Lundsfryd Jensen: Tlf.: 2251 9663

Relevant information

http://www.middelfart.dk


Pressekontakt


Firma

Middelfart Kommune
Østergade 9-11
5500 Middelfart, Danmark

  88 88 50 06

http://www.middelfart.dk

Modtag nyheder fra Middelfart Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater