Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/01-11   -   Pressemeddelelse

Viborg Billet: Kør med bus for en tier

Prisen for en bybusbillet i Viborg falder 16. januar fra 19 kr. til 10 kr. Det svarer til en børnebillet - eller knap halv pris af den hidtidige voksen billet.

Midttrafik har godkendt, at Viborg Kommune som et forsøg indfører billigere billetter til bybusser og lokalruter. Så fra 16. januar 2011 koster det kun 10 kr. at køre med bybusser og lokalruter internt i kommunen (2 zoner).

De 10 kr. svarer til børnepriser. Billetter ud over 2 zoner følger børnepriserne.

Kommunen forventer, at forsøget vil give flere kunder i bybusserne og at færre bilister kører ind til byen. Det skal ses i sammenhæng med, at kommunen fra 1. juli 2011 indfører betalt parkering i midtbyen - med færre biler i midtbyen og mindre forurening til følge.

Viborg Kommune finansierer ordningen, som senere evalueres for at vurdere, om den skal fortsætte permanent.

Retningslinjer for Viborg Billet:
Den billige billet kan kun købes i bybusser og lokalruter, og ikke i busserne på regionale ruter. Tilbuddet om en Viborg Billet til børnepriser gælder kun kontantbilletter - ikke klippekort eller periodekort.

· Billetten kan kun bruges i bybusser og lokalruter i Viborg. Den kan ikke bruges ved busskifte til regionale busser eller til tog
· Billetten til 10 kr. gælder til 2 zoner (samme som børnepris). Rejser du længere end 2 zoner, er det også børnepriserne, som gælder
· Prisen for 2 zoner på et klippekort er 12 kr. Til gengæld kan klippekortet bruges ved skift til regionale busser og tog som sædvanlig
· Billetten gælder i 1 time.
I den periode kan man stige om til en anden bybus eller lokalrute


Relevant information

http://www.midttrafik.dk


Pressekontakt


Firma

Midttrafik
Søren Nymarks Vej 3
8270 Højbjerg, Danmark

  87 40 82 00

http://www.midttrafik.dk

Modtag nyheder fra Midttrafik på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.