22/06-11
-
Pressemeddelelse
Kør gratis med bus til/fra Karup Lufthavn i 5 uge
I ugerne 26 til 30 koster det ikke noget at køre med busrute 29 fra Holstebro og busrute/teletaxa 716 fra Viborg, når du skal til lufthavnen.
26. juni 2011 får Holstebro en busrute direkte til Karup Lufthavn. Rute 29 (Holstebro - Feldborg - Karup) er justeret, så den fremover også kører til lufthavnen.
For at markere forbedringen er det gratis at køre med bussen i ugerne 26, 27, 28, 29 og 30 i 2011. Det gælder uanset hvor på ruten, du står på og af.
Nye busafgange til og fra Viborg
I det samme tidsrum er det også gratis at køre med teletaxa 716, som kører mellem Viborg Rutebilstation, Karup og Karup Lufthavn.
Den opgraderes fra 26. juni til også at være en busrute, som på hverdage kører fire faste ture mellem Viborg og lufthavnen.
Udenfor de faste bustider skal du blot ringe efter din teletaxa senest en time før afgang.
Kom nemt fra Midt- og Vestjylland videre ud i verden
Så hvad enten det gælder storbyferie, mødeaktivitet på Sjælland eller første stop mod fjerne himmelstrøg, sørger bussen og den billige flybillet til København for at rejsen får både hjul og vinger.
- Vi er meget glade for at kunne tilbyde de nye busforbindelser til borgerne i Holstebro og Viborg, som nu nemmere kan komme til København og videre ud i verden, siger Midttrafiks bestyrelsesformand Arne Lægaard.
Yderligere oplysninger
Arne Lægaard, bestyrelsesformand for Midttrafik, tlf. 20 16 63 92, arl(at)midttrafik.dk
Rikke Østergaard, gruppeleder, Kommunikation, Midttrafik, 87 40 82 75, rmo(at)midttrafik.dk
Relevant information
http://www.midttrafik.dk