19/09-11
-
Pressemeddelelse
Bus-Info bliver til Midttrafik Kundecenter
Torsdag 22. september åbner Midttrafiks første kundecenter. Det er det nuværende Bus-Info på rutebilstationen i Aarhus, der skifter navn til Midttrafik Kundecenter.
Ændringen sker som led i Midttrafiks modernisering af salgsnettet, der skal give kunderne en mere ensartet service, uanset hvor i regionen man rejser.
Kundernes forventninger til rejserådgivning har ændret sig gennem de sidste år. De klarer i højere grad selv at skaffe information om rejsetider, priser og lignende.
Kunder der kontakter Midttrafiks salgs- og informationssteder har derimod behov for en mere avanceret rejserådgivning, f.eks. for at få lavet rejseplaner og at få udregnet billigste pris.
Midttrafiks kundecenter får specialuddannet personale, som kan give kunderne den ønskede rådgivning. Her kan man købe alle typer billetter og kort, ligesom man kan få gode råd og vejledning om rejsen.
Åbningen markeres torsdag 22. september 2011:
Program for indvielsen af Midttrafik Kundecenter
Kl. 15.00 klipper Midttrafiks bestyrelsesformand Arne Lægaard snoren til det nye Midttrafik Kundecenter.
kl. 15.00 - 17.00 er der underholdning og lidt godt til ganen for alle kunder.
Midttrafik Kundecenter
Rutebilstationen i Aarhus
Fredensgade 45
8000 Aarhus C
Tlf. 86 12 86 22 (alle dage kl. 7.00 - 23.00)
Yderligere oplysninger
- Mette Julbo, vicedirektør, Midttrafik, tlf. 20 70 44 05, mej@midttrafik.dk
- Jess Abildskou, bestyrelsesformand for Aarhus Rutebilstation, tlf. 40 21 60 84
Relevant information
http://www.midttrafik.dk