Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/03-12   -   Pressemeddelelse

Milestone investerer i support i verdensklasse

Danske Milestone Systems har sikret sig en kompetent og erfaren direktør med over 20 års erfaring fra ingeniør- og it-branchen til at stå i spidsen for den globale supportfunktion. 50-årige Michael Flanagan får ansvaret for at udvikle den verdensomspændende supportafdeling, der skal levere skræddersyet, teknisk understøttelse til Milestones partnere i over 115 lande.

Milestone Systems oplever kraftig vækst med et hastigt voksende økosystem af kanalpartnere, som stiller stadigt større krav til fleksibel support. Det er udfordringer, som Michael Flanagan, ny direktør for Milestone Support, ser frem til.

"Milestone er en spændende vækstvirksomhed med store ambitioner. Jeg glæder mig meget til at udvikle den professionelle support, vi leverer til kanalpartnerne verden over og til at arbejde på tværs af landegrænser. Derudover er IP-baseret videoovervågning et spændende, men forholdsvis ungt marked med enorme vækstrater og stort potentiale. Behovet for support vil konstant udvikle sig, og det er en opgave, jeg ser frem til at løfte," siger Director Global Support, Michael Flanagan.

"Der er ikke nogen one size fits all-løsning, når vi taler support. Det handler om at levere skræddersyet support, der matcher den enkelte partners behov. 2012 bliver et spændende år, hvor Milestone investerer i en række nye supportinitiativer, der vil inkludere selvbetjening, fleksibilitet og gennemsigtighed. Øget selvbetjening vil gøre vores partnere i stand til bedre at hjælpe sig selv og vores kunder. Vores nye tiltag vil også betyde mere omkostningseffektiv, teknisk support med køprioritering, forpligtende responstider og 24/7 tilgængelighed. Endelig vil klare, konsekvente og synlige retningslinjer for vores tilgængelighed give partnerne mulighed for bedre at administrere deres krav til support og forventningsafstemme. Det er opskriften på en succesfuld supportfunktion i verdensklasse," siger Michael Flanagan.

Michael Flanagan kommer senest fra en stilling som Director of Custom Development & Support hos TIA Technology og har tidligere arbejdet fem år som Sustained Engineering Manager i Microsofts udviklingscenter i København samt som Group Program Manager hos Navision.

CTO og medstifter af Milestone Systems, John Blem, ser frem til samarbejdet.

"Som led i Milestones kraftige ekspansion, både geografisk og med nye produkter, og som en del af vores ønske om hele tiden at forbedre vores kundetilfredshed, satser vi på nye ressourcer og tiltag for at kunne håndtere de stadigt stigende krav til supporten af vores voksende produktportefølje. Vi er derfor glade for at have fået Michael Flanagan om bord til at lede Milestones tekniske support. Michael kommer med tung erfaring fra bl.a. Navision og Microsoft, hvor han har drevet en global supportorganisation med fokus på effektivitet, kvalitet og minimal responstid," siger John Blem.

Skotske Michael Flanagan er gift og bor med sin danske kone og deres tre børn i Hundested. Fritiden bruges sammen med familien eller på at reparere på huset fra 1797.

Relevant information

http://www.milestonesys.dk/


Pressekontakt


Firma

Milestone Systems A/S
Banemarksvej 50
2605 Brøndby, Danmark

  88 300 330

http://www.milestonesys.dk/

Modtag nyheder fra Milestone Systems A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire