Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/11-12   -   Pressemeddelelse

Danske Milestone sikrer rumfærgen Endeavours sidste rejse

Milestone Systems' videoovervågning var Los Angeles politis værktøj til at sikre rumfærgen Endeavours rejse mod pensionering.

Brøndby, den 27. november 2012 - Milestone Systems, verdens førende producent af åben platform software til IP-baseret videoovervågning, hjalp Los Angeles' politi med at have et konstant øje på rumfærgen Endeavour og hundredtusinder af tilskuere, da det 80 ton tunge fartøj over to dage blev fragtet gennem millionbyens gader til pensionering på California Science Center.

Efter 25 missioner, 296 dage i rummet og 4.677 kredsninger om jorden skulle den 22 år gamle amerikanske rumfærge Endeavour udstilles på California Science Center i Los Angeles, hvor rumfærgen skal være hovedattraktion på en ny udstilling. Rejsen begyndte, da den 37 meter brede, 24 meter lange og 5 etager høje rumfærge taxiede ud fra sin hangar i Los Angeles International Airport. Forude lå 20 km gennem Los Angeles' gader inden Endeavour nåede destinationen. Rumfærgen, der ellers er vant til at tordne af sted med 28.000 km i timen, havde sat farten ned til 3 km i timen, og derfor tog rejsen gennem byen to hele dage. Ifølge det lokale politi er Endeavour det største fartøj, der nogensinde har bevæget sig igennem byen. Hundredtusinder af tilskuere var mødt op for at se fartøjet blive fragtet gennem gaderne.

Los Angeles Police Department overvågede hvert sekund med live video og optagelser fra strategisk placerede high-definition (HD) kameraer fra Axis Communications og Milestones XProtect® Professional videoovervågningssoftware for at sikre, at alt gik efter planen. Selvom mange trafiklys, parkometre og lysmaster var blevet fjernet for at gøre plads til giganten, var Endeavour alligevel kun få centimeter fra at ramme flere ting på sin vej. Takket være samarbejdet mellem sikkerhedsvagter, ingeniører og videoovervågning forløb alt efter planen, og hverken fartøj, ejendomme på ruten eller nogen af de hundredtusinder tilskuere kom noget til.

"Med 3-4 skærmbilleder fra hvert kamera kunne vi nøje følge begivenheden sekund for sekund. Milestone Systems' software er intuitivt og arbejdede rigtig godt med vores kamera-setup på ruten. Vi var i stand til at se og optage i HD-kvalitet med en fejlfri forbindelse," siger Rich Cowgill, Police Surveillance Specialist, Los Angeles Police Major Crimes Technical Support Unit.

Storbyer afholder jævnligt arrangementer, hvis midlertidige karakter kræver on-the-fly overvågning for at garantere sikkerheden for deltagere og tilskuere - arrangementer, der spænder lige fra mesterskaber, parader og prisuddelinger til protester og politiske begivenheder. Milestones åben platform software til videoovervågning er specielt velegnet til det formål, da softwaren understøtter mange kameramodeller og ubegrænsede integrationer med tredjeparts-sikkerhedsløsninger.

Relevant information

http://www.milestonesys.dk/


Pressekontakt


Firma

Milestone Systems A/S
Banemarksvej 50
2605 Brøndby, Danmark

  88 300 330

http://www.milestonesys.dk/

Modtag nyheder fra Milestone Systems A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire