Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/11-13   -   Pressemeddelelse

Ætsende rengøringsmidler fjernet fra byggemarkeder

Trærens, toiletrens og ovnrens er blandt 73 produkter, som Miljøministeriet har fjernet fra hylderne. Produkterne havde forkerte faresymboler og oplyser ikke forbrugerne om risikoen for ætsning.

73 salgsforbud og påbud om tilbagetrækning af rengøringsmidler. Miljøministeriets Kemikalieinspektion har kontrolleret farvehandlernes og byggemarkedernes rengøringsprodukter og fundet fejl i næsten hvert andet af kontrollerede produkter. De var faremærket forkert, og er nu fjernet fra butikkerne.

- Jeg er rystet over, at de firmaer, der står bag rengøringsmidlerne, ikke advarer forbrugerne om, hvor ætsende deres produkter er. Det hører jo ingen steder hjemme, at man risikerer at få skader på huden eller i øjnene, når man gør rent, siger miljøminister Ida Auken.

Kemikalieinspektionen undersøgte 161 produkter som trærens, ovnrens og kalkfjerner. Godt halvdelen af produkterne havde forkerte faresymboler. Fundet af de skadelige produkter er et resultat af, at Ida Auken sidste år bad Kemikalieinspektionen øge kontrollen med rengøringsmidler.

Der er for mange overtrædelser, og mærkningsreglerne er ikke nye. For at vi som forbrugere kan være sikre på, at branchen får styr på reglerne, så der ikke er skadelige produkter på hylderne, skal kemikalieinspektionen fortsætte med sine kontroller af rengøringsmidler.

Miljøministeriet har sørget for, at varerne er trukket tilbage fra butikkerne. Hvis man som forbruger har købt rengøringsmidler i byggemarkeder og farvehandlere og er i tvivl om, hvorvidt rengøringsmidlet er mærket korrekt, kan man kontakte producenten eller Miljøstyrelsen.

Pressekontakt

Tine Lund-Bretlau
  91 36 58 52
Birte Børglum
Funktionsleder i Miljøstyrelsens kemikalieinspektion
  72 54 42 97

Firma

Miljøministeriet
Børsgade 4
1216 København K, Danmark

  25 61 71 70
  25 61 71 70

http://www.mim.dk

Modtag nyheder fra Miljøministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater