Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/12-13   -   Pressemeddelelse

Nye EU-regler beskytter klimaet mod kraftige drivhusgasser

Dansk enegang bærer nu frugt. EU indfører strammere regler for brug af kraftige f-gasser, som fx findes i køleanlæg. F-gasserne er meget skadelige for klimaet.

EU-Parlamentet og medlemsstaterne er netop blevet enige om nye regler, der begrænser anvendelsen af de kraftigste drivhusgasser med 79% frem til 2030 Bl.a. skal køle- og airconditionanlæg og isoleringsskum i fremtiden være mere klimavenlige. De fluorholdige gasser er helt op til 23.000 gange kraftigere drivhusgasser end CO2, og en begrænsningen af f-gasserne er derfor et meget effektivt redskab i klimakampen.

Danmark har siden 2002 haft nationale regler, der er betydeligt skrappere end resten af EU's. Det har betydet, at danske virksomheder for længst har udfaset en stor del af f-gasserne. De har udviklet teknologier, som udnytter naturlige alternativer, og på det område er de blandt de førende.

- Danske virksomheder har for længst udviklet alternativer til de skadelige gasser, og med de nye skrappe EU-regler kommer de danske virksomheder til at høste fordelene ved, at vi i Danmark er gået foran. Det giver nu en konkurrencemæssig fordel. Til gavn for både miljø, vækst og beskæftigelse, siger Ida Auken.

Udledningerne af f-gasserne er steget med 60 % siden 1990. Det har fået EU til blandt andet at indføre kvoter, der skal sørge for, at klimapåvirkningen fra HFC'erne reduceres. Frem til 2030 vil mængden af HFC-gasser i EU således blive begrænset med 79 procent. Desuden indføres en række forbud mod nogle typer af udstyr, der indeholder f-gasser og der sættes ind med bedre regler for bl.a. lækagekontrol som også vil sikre udslippet bliver mindre. Danmark har gennem forhandlingerne presset på for at få resten af EU op på samme niveau, som vi har i Danmark. Det er næsten lykkes.

- F-gasserne udgør et meget stort problem for klimaet, og derfor er de nye EU-regler et kæmpe skridt i den rigtige retning, bemærker Ida Auken.

De nye EU-regler træder i kraft i 2015. Aftalen skal nu accepteres af medlemslandene og herefter formelt vedtagelse af Rådet og Europa-Parlamentet. På internationalt plan arbejdes der også for skrappere regler for f-gasserne.

Pressekontakt

Mette Thorn
Pressechef
  2561 7170
Mikkel Aaman Sørensen
AC-tekniker
  41 72 16 10

Firma

Miljøministeriet
Børsgade 4
1216 København K, Danmark

  25 61 71 70
  25 61 71 70

http://www.mim.dk

Modtag nyheder fra Miljøministeriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire