Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/03-14   -   Pressemeddelelse

Aftale åbner for regulering af enkelte gråsæler

I særlige tilfælde kan enkelte gråsæler fremover blive reguleret. En midlertidig ordning, der er fundet i samarbejde mellem interessenter, Fødevareministeriet og Miljøministeriet, sætter også gang i forsøg med sæl-sikre fangstredskaber.

Danske fiskere, der har oplevet, hvordan sultne gråsæler har brugt deres fangst som tagselvbord, får nu en hjælpende hånd.

Med jagttegn og med særlig tilladelse fra Naturstyrelsen bliver det muligt at regulere enkelte af de gråsæler, der skaber problemer for fiskerne. Der er resultatet af et forslag, der er fundet i samarbejde med både jægerne, fiskerne og Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareministeriet og Miljøministeriet.

- Det har ikke været sjovt for fiskerne at hive ødelagte fangster op i bådene, og derfor er jeg tilfreds med, vi har fundet en løsning, hvor enkelte gråsæler kan reguleres i særlige områder med en særlig tilladelse. Jeg er optaget af, at vi fortsat beskytter sælen, som er et truet dyr, vi er forpligtet til passe på. Vi har derfor valgt en model, der efter svensk forbillede kan regulere de mest problematiske sæler, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.

Fødevareminister Dan Jørgensen er glad for den midlertidige løsning.

- Fiskerne har et stort økonomisk problem med stjålne fangster og ødelagte redskaber. Fødevareministeriet har allerede sat gang i forskningsprojekter, der skal udvikle sælsikre fiskeredskaber. Men mens vi venter på de nye redskaber og en ny forvaltningsplan, så er jeg glad for, at fiskere og miljøorganisationer har fundet sammen om en god, midlertidig løsning, siger Dan Jørgensen.

Hurtig løsning
På grund af fiskernes aktuelle problemer med sæler, bliver der lavet et tillæg til forvaltningsplanen for sæler. En helt ny forvaltningsplan først vil være klar i 2016. I dag er det muligt at regulere spættede sæler, og med det nye tillæg bliver det også muligt at regulere gråsæler i særlige områder.

Naturstyrelsen forventer, at det bliver muligt at søge om tilladelse til at regulere gråsæler i løbet af foråret. Muligheden for at regulere gælder ikke for yngleområderne på Læsø, Anholt og Rødsand eller i de Natura 2000-områder, som er udpeget pga. gråsæler ved Christiansø, Saltholm, Samsø og Endelave.

Danmarks Naturfedningsforening ser frem til, at man undersøger, hvordan fangstredskaber kan blive mere sæl-sikre.

- Det her er kun en midlertidig ordning. Når man skyder en nærgående sæl, vil der gå et lille stykke tid, og så vil der højst sandsynligt bare komme en anden. Den langsigtede løsning på problemerne er sæl-sikre redskaber, og forslaget her, sikrer at vi for alvor kommer i gang med at udvikle dem, siger biolog og naturpolitisk medarbejder i DN, Bo Håkansson.

Pressekontakt

Jens Fuglsang Edelholt
Pressemedarbejder
  91356996

Firma

Miljøministeriet
Børsgade 4
1216 København K, Danmark

  25 61 71 70
  25 61 71 70

http://www.mim.dk

Modtag nyheder fra Miljøministeriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire