Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/10-14   -   Pressemeddelelse

Miljøminister Kirsten Brosbøl sidder med i de afgørende forhandlinger ved FN's Biodiversitetskonference i Sydkorea. Her mødes miljøministre fra hele verden for at få realiseret en aftale om at standse tilbagegangen for naturen.

Det går på alt for mange områder tilbage for naturen rundt omkring på kloden. Derfor er miljøministre fra hele verden lige nu samlet i Sydkorea for at diskutere og forhandle om, hvordan verden kan realisere de ambitiøse 2020-mål, der i FN er aftalt for at standse tilbagegangen for klodens dyr og planter.

Men efter halvanden uges hårde forhandlinger, er der stadig væsentlige udeståender i forhold til at lande en global aftale. Et af de væsentligste spørgsmål handler om finansieringen af den globale indsats for biodiversitet. Her er EU klar til at fordoble midlerne, mens ulandene kræver endnu mere.

Miljøminister Kirsten Brosbøl spiller en afgørende rolle på konferencen i Sydkorea, da hun af det sydkoreanske formandskab er blevet udpeget til at sidde med ved det centrale forhandlingsbord samme med andre udvalgte lande. Desuden er Danmark blevet valgt til at repræsentere EU i det centrale FN-bureau for biodiversitet, der skal sikre fremdrift i de kommende år.

- Det er vigtigt, at Danmark er med i front i de afgørende spørgsmål, og vi vil fra dansk side bruge vores indflydelse maksimalt. Det er nu, vi skal handle, hvis vi skal nå de ambitiøse mål for naturen i 2020. Men yderligere krav om midler fra ulandene kan kun forstås som led i et større taktisk spil, og det gavner ikke naturen og arbejdet for biodiversiteten, tværtimod. Nu er der brug for, at vi får realiseret målene, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.

Danmark mener, at fokus bør ligge på at nå de mål, der allerede er aftalt. For at hjælpe med at sætte yderligere skub i implementeringen af målene, har Danmark over to år afsat 10 mio. kroner over bistandsrammen til at hjælpe ulandene med bl.a. at danne partnerskaber mellem afrikanske forskningsmiljøer og private virksomheder. Dertil kommer den danske indsats for biodiversitet gennem ulandsbistanden, som er på omkring tre mia. kroner om året.

Pressekontakt

Jens Fuglsang Edelholt
Pressemedarbejder
  91356996

Firma

Miljøministeriet
Børsgade 4
1216 København K, Danmark

  25 61 71 70
  25 61 71 70

http://www.mim.dk

Modtag nyheder fra Miljøministeriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire