27/02-15   -   Pressemeddelelse

Brosbøl: Vismændene siger, at vi ikke bør slække på vandmiljøindsatsen

Det Miljøøkonomiske Råd slår i deres nye rapport fast, at det kan blive dyrt at slække på kravene til landbrugets udledning af kvælstof. Bedre regulering kan til gengæld gøre indsatsen billigere. Regeringen er enig i en del af anbefalingerne.

De miljøøkonomiske vismænd slår i deres 2015-rapport fast, at vi mange steder stadig ikke har god vandkvalitet, og at der derfor fortsat er behov for at begrænse landbrugets kvælstofudledning.

Det kan dog ifølge vismændene gøres 20-30 procent billigere end i dag med en mere målrettet regulering af landbruget i stedet for at reducere brugen af kvælstof ligeligt på alle marker. Landmænd anvender gødning med kvælstof for at øge udbyttet og forbedre kvaliteten af deres afgrøder.

- Jeg er tilfreds med, at vismændene konstaterer, at god vandkvalitet i vandløb, søer og kystvande skaber velfærd og har erhvervsmæssig værdi, og at de samtidig påpeger, at kvælstofindsatsen stadig halter mange steder. Det betyder, at der er risiko for endnu større omkostninger, hvis vi slækker på kvælstofindsatsen. Der er således fortsat behov for at have fokus på landbrugets gødskning. Man kan ikke bare lade landbruget gødske mere, uden at det går ud over miljøet, som blå blok vil. Derfor opfatter jeg VKO's landbrugspolitik som dumpet af vismændene, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.

Handel med kvælstof
Vismændene har udarbejdet et bud på en model for en mere målrettet kvælstofregulering, hvor der indgår en afgift på kvælstof og omsættelige kvoter. Regeringen har allerede besluttet at indføre en mere målrettet regulering af landbruget og er i gang med at se på, hvordan den kan indrettes.

- Vismændenes forslag er et værdifuldt indspil til det igangværende arbejde. Vi er enige med vismændene i, at der udover at målrette reguleringen er behov for at gøre den mere fleksibel, så bedrifterne kan vælge mellem forskellige måder at opnå reduktionen i kvælstofudledningen, siger Kirsten Brosbøl.

Det tværministerielle udvalg, der ser på udviklingen af modeller for en målrettet regulering, forventes at komme med udspil efter sommerferien 2015.

Flere og flere sprøjtemiddelrester
Det Miljøøkonomiske Råd har også set på grundvandet og brugen af sprøjtemidler. Vismændene konstaterer, at det ikke er lykkedes at nå målene for reduktion af landbrugets forbrug af sprøjtemidler. Vismændene peger dog også på, at der er sket et lille fald i antallet af fund af pesticidrester i det nye grundvand, hvilket giver håb om, at problemer med fund bliver mindre i fremtiden. Samtidigt mener vismændene, at de nye pesticidafgifter er fornuftige.

- Regeringen har gjort op med frivillighed og vil tvinge landbrugets forbrug af sprøjtemidler ned. Vi har derfor omlagt afgiften, så de værste sprøjtemidler er blevet dyrere og de mindst belastende billigere. Jeg er glad for, at vismændene konstaterer, at det er et godt redskab, siger Kirsten Brosbøl.

I rapporten kritiserer vismændene dog, at udpegning af pesticidfølsomme områder går for langsomt. Til det siger miljøministeren:

- Jeg er enig med vismændene i, at arbejdet med at få udpeget de områder, hvor grundvandet er følsomt over for sprøjtemidler, er vigtigt. Derfor er jeg meget glad for netop i dag at lancere et drikkevandsinitiativ, der blandt andet går ud på at udpege følsomme områder på sandjorder til brug for kommunernes indsatsplanlægning og styrke den målrettede grundvandsbeskyttelse inden for de såkaldte BNBO'er. I tillæg har jeg netop fremsat et lovforslag, som viderefører grundvandskortlægningen efter 2015.

Det Miljøøkonomiske Råd påpeger, at der er stor gevinst ved at beskytte grund- og drikkevand ved at skabe ny åben natur eller rejse skov, fordi det både giver mindre forurening og rekreative muligheder.

- Jeg er helt enig i vismændenes analyse af samfundsøkonomien i skovrejsning og mere åben natur. At vi kan beskytte vores grundvand og samtidig tilgodese ønskerne om mere natur og bedre rekreative muligheder for befolkningen, synes jeg, er meget positivt. Vismændenes analyse flugter med de ønsker, jeg har til vores natur, og som jeg har fremlagt i Naturplan Danmark. Jeg er fortsat uforstående over for, at de borgerlige ikke kan støtte planen, men jeg håber, at vismændenes analyse kan være med til at ændre på dette, siger Kirsten Brosbøl.