Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/02-15   -   Pressemeddelelse

Danskernes drikkevand skal beskyttes bedre

Der skal udpeges særlige beskyttelseszoner omkring alle vandboringer i Danmark. Her skal kommunerne kunne forbyde brugen af sprøjtemidler. Det er et af initiativerne fra miljøminister Kirsten Brosbøl, der skal bidrage til fremtidssikringen af danskernes drikkevand.

Beskyttelsen af det danske drikkevand får et markant løft. Med ni initiativer vil miljøminister Kirsten Brosbøl sikre endnu bedre beskyttelse og benyttelse af vores drikkevand.

Det sker blandt andet med 26 mio. kroner til at udpege beskyttelseszoner omkring alle vandboringer. Her vil kommunerne dermed kunne kræve eller aftale, at lodsejerne begrænser sprøjtning eller gødskning.

- Vi skal kunne drikke rent vand fra hanen i mange år fremover. Vores drikkevand er unikt, og det skal vi værne om. Derfor præsenterer jeg nu en række drikkevandsinitiativer for at beskytte danskernes vand bedre. Der er både udpegning af sprøjtemiddelfølsomme områder, fortsat kortlægning af grundvandet, skovrejsning, rejsehold og vejledning med i pakken af initiativer, siger Kirsten Brosbøl.

I dag er der en lovpligtig beskyttelseszone på 25 meter omkring drikkevandsboringer, hvor der ikke må sprøjtes og gødskes. Men de fleste steder er det langt fra nok, viser beregninger, og derfor vil ministeren nu have det regnet ud fra sted til sted.

For at vejlede kommunerne og vandforsyningerne om beskyttelse af grundvand, forsyning, og drikkevand, herunder fund af nye stoffer i grundvand, er der oprettet et rejsehold i 2015 og 2016.

Smartere brug af vandet
Udpegning af følsomme områder er kun ét af de nye initiativer. Der er allerede afsat 227 mio. kroner til at fortsætte grundvandskortlægningen frem til 2020, og initiativerne understøtter for eksempel også smartere brug af vandressourcerne.

- Vi skal værne om vores drikkevand, og vi behøver ikke bruge rent drikkevand til alt. For eksempel kan bilvasken eller køling godt ske med vand, der ikke er helt rent eller har været brugt før. Vi skal se på nye måder at bruge vandet på, så vi sparer på ressourcerne, siger Kirsten Brosbøl.

Den lovmæssige ramme sikres gennem et ændringsforslag af vandforsyningsloven, som fremsættes i Folketinget i dag.

Pressekontakt

Lillan Clemmensen
  91 35 69 97

Firma

Miljøministeriet
Børsgade 4
1216 København K, Danmark

  25 61 71 70
  25 61 71 70

http://www.mim.dk

Modtag nyheder fra Miljøministeriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire