Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/03-15   -   Pressemeddelelse

Unge og gamle skal sammen skabe grønne jobs

Miljøminister Kirsten Brosbøl sætter gang i pilotprojekter, hvor unge sammen med erfarne akademikere skal skabe grønne jobs og forbedre miljøet.

Et grønt rejsehold bestående af nuværende og tidligere universitetsstuderende på Aalborg Universitet skal sætte gang i den grønne omstilling hos små og mellemstore virksomheder i Nordjylland.

Rejseholdet er bare et af de fire pilotprojekter, som miljøminister Kirsten Brosbøl nu sætter i gang sammen med Enhedslisten, hvor unge akademikere i samarbejde med erfarne ældre skal løse miljøproblemer og skabe nye grønne jobs.

- Det er første gang, at vi får unge og ældre til at samarbejde om grøn omstilling. Med en fælles indsats kan de hjælpe mindre virksomheder med at få mere ud af mindre. For eksempel kan en restaurant få hjælp til at minimere madspildet, eller en vognmandsvirksomhed kan få hjælp til at spare penge ved at bruge mindre benzin. Pilotprojekterne gør det muligt at prøve nogle gode ideer af i virkeligheden og kan samtidig skabe flere grønne jobs, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.

Pilotprojekter
Projekterne sættes i gang på baggrund af en aftale mellem regeringen og Enhedslisten. Miljøstyrelsen modtog i alt 20 ansøgninger til pilotprojekter, som involverer kommuner, grønne netværk, universiteter, fagforbund, virksomheder og foreninger.

- Med projekterne får vi brugt den værdifulde viden, der findes i samfundet, til at minimere forureningen fra virksomheder og samtidig skabe nye job. Det er en win-win situation for både virksomheder, almindelige mennesker og miljøet, og derfor er projekterne et hjertebarn for Enhedslisten, siger Per Clausen, miljøordfører for Enhedslisten.

Følgende fire projekter sættes nu i gang for i alt 12 mio. kroner:

. Det Grønne Rejsehold i Nordjylland
- Grønne Forandringsagenter i Vejle og Kolding-området
- Ressource City i Næstved
- Smart grøn innovationsplatform i Albertslund.

Pressekontakt

Jens Fuglsang Edelholt
Pressemedarbejder
  91356996

Firma

Miljøministeriet
Børsgade 4
1216 København K, Danmark

  25 61 71 70
  25 61 71 70

http://www.mim.dk

Modtag nyheder fra Miljøministeriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire