Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/03-15   -   Pressemeddelelse

Miljøministerens kjole med ni liv

To designstuderende fra Designskolen Kolding står bag Kirstens Brosbøls bæredygtige gallakjole til gallamiddagen på Christiansborg Slot i aften. Kjolen er et redesign af et af ministerens genbrugsfund med et aftageligt slæb, så kjolen kan bruges igen og igen. Miljøministeren ønsker at understrege, at vi slet ikke udnytter vores tøjs lange levetid.

I aften er H.M. Dronningen og H.K.H. Prinsgemalen værter ved en gallamiddag på Christiansborg Slot, hvor blandt andre regeringens ministre er inviteret. Miljøminister Kirsten Brosbøl har i den anledning ønsket at bære en kjole, der illustrerer hendes arbejde for et Danmark uden affald. Hun har derfor samarbejdet med to unge kommende designere Simen Lierhagen og Dea Marcela fra Designskolen Kolding.

- Vi smider alt for meget tøj ud, der har masser af levetid tilbage. Det er dumt og spild af ressourcer. Tekstilbranchen er en af de mest forurenende brancher i verden. Alene produktionen af en enkelt bomulds T-shirt sender en regning videre til miljøet på godt 12 kroner. Vi skal tænke nye bæredygtige løsninger ind i måden vi designer, producerer og bruger vores tøj på, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.

Simen Lierhagen og Dea Marcela har skabt kjolen ud fra et af ministerens gamle genbrugsfund, som hun selv havde redesignet til en mørk blonderet gallakjole. Nu er kjolen på vej mod sit tredje liv.

- Vi har redesignet kjolen igen med et ressourcebesparende tekstil Milife, da det er et nonvowen polyester-materiale, hvor man undgår de mange processer fra fremstilling af garn til vævning af stof. Slæbet er aftageligt, så kjolen kan bruges igen og igen. På den måde kan kjolen få mindst ni liv, siger Dea Marcela.

Bæredygtighed er en af værdierne for Designskolen Kolding, og derfor har projektet med at skabe "En Danmark uden Affald-kjole" givet meget mening for uddannelsesinstitutionen.

- Det har været et spændende projekt, fordi vi kan se, at mange elementer i mode- og tekstilbranchen ikke fungerer bæredygtigt. Det handler om, at vi som designere skal lære at tænke bæredygtighed ind i vores designprocesser, for at vi kan designe bedre løsninger for fremtiden, siger Simen Løberg Lierhagen.

De to designstuderende har blandt andet pustet nyt liv i den gamle kjole med laser-cut teknologi i deres genfortolkning af kjolens elementer for at opnå et budskab om mødet mellem tradition og innovation.

Yderligere oplysninger:
Designstuderende Dea Marcela, Designskolen Kolding, tlf. 5337 3524
Designstuderende Simen Løberg Lierhagen, Designskolen Kolding, tlf. 2789 0972
Presse- og kommunikationsmedarbejder Birgitte Wulff, Designskolen Kolding, tlf. 2129 1183
Presse- og kommunikationschef Mette Thorn tlf. 2561 7170, Miljøministeriet

Pressekontakt

Mette Thorn
Pressechef
  2561 7170

Firma

Miljøministeriet
Børsgade 4
1216 København K, Danmark

  25 61 71 70
  25 61 71 70

http://www.mim.dk

Modtag nyheder fra Miljøministeriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire