Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/04-15   -   Pressemeddelelse

Miljøminister opfordrer Folketinget til at smide tøjet

Miljøminister Kirsten Brosbøl har i samarbejde med Røde Kors fået stillet tøjcontainere op på Christianborg Slotsplads for at få alle sine folketingskollegaer til at støtte kampagnen: Smid tøjet Danmark, der skal hjælpe mennesker i nød kloden over.

I morgen onsdag den 8. april lyder startskuddet til politikernes store tøjindsamling, når miljøministeren sammen med Røde Kors´ præsident Hanna Line Jakobsen åbner tre tøjcontainere på Slotspladsen.

- Det er ikke hver dag, man får mulighed for at opfordre sine kollegaer til at smide tøjet. Men der er alt mulig grund til at støtte denne gode sag, hvor man hjælper mennesker i nød ved at give noget af sit 'overskudstøj' væk. Vi smider alt for meget tøj ud, der har masser af levetid tilbage, og mange ressourcer går derfor unødigt tabt. Så jo mere vi kan genbruge og smide videre til andre formål desto bedre, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.

Gå på jagt i skabet
Med placeringen på Christiansborg Slotsplads håber ministeren, at hele Folketinget får lyst til at gå på jagt i garderobeskabet og smide tøjet.

- Jeg tror, vi alle har tøj liggende, som vi godt ved, at vi aldrig kommer til at bruge igen. Måske en sweater man er blevet træt af, måske en yndlings t-shirt, der er slidt godt ned, men som alligevel kan gøre gavn eller tøj, som børnene for længst er vokset fra. Jeg vil opfordre mine kollegaer på Borgen til at gå deres garderobe igennem og tage overskuddet med herind og putte det i containerne, siger Kirsten Brosbøl.

Tid: Onsdag den 8. april kl. 11.30

Sted: På Christianborg Slotsplads i krydset ved Rigsdagsgården og Slotsholmsgade.

Containerne bliver stående på Christianborgs Slotsplads frem til den 9. maj, hvor kampagnen Smid tøjet Danmark kulminerer med et stort indsamlingsshow på TV2.

Pressekontakt

Jens Edelholt
  9135 6996

Firma

Miljøministeriet
Børsgade 4
1216 København K, Danmark

  25 61 71 70
  25 61 71 70

http://www.mim.dk

Modtag nyheder fra Miljøministeriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire